Vanskeligheder med at læse svære tekster og pædagogstuderende?

Billede af vanskeligheder med at læse — Det blev for meget – hjælp mig

Billede af Søren Lauridsen, der tilbyder online-studiehjælp og er lektor i pædagogik. — Af Søren Lauridsen. Cand. pæd. pæd. og lektor i pædagogik på pædagoguddannelsen.

Artiklen i kort form.

Artiklen handler om de udfordringer, mange studerende oplever, når de skal læse svære tekster, og den motiverer til at komme i gang med at forbedre læseevnen. Formålet er at give både teoretisk og praktisk indsigt i forskellige læseteknikker, der kan hjælpe med at øge læsehastigheden og selvsikkerheden i læsningen.

Indholdet i selvstudiet inkluderer forskellige typer af læseteknikker, metoder til at få overblik over komplekse tekster, og muligheden for at teste sin egen læsehastighed. Artiklen nævner typiske vanskeligheder som manglende koncentration, overspringshandlinger, at læse for grundigt eller overfladisk, samt uoverskuelige tekster. Der er også en advarsel mod at læse mere end nødvendigt eller uden klart formål, hvilket kan føre til spild af tid og energi.

Læsehastigheden, målt i ord pr. minut, er en vigtig faktor, der afhænger af tekstens sværhedsgrad, ens forudgående viden og udhvilethed. Gode råd til at forbedre læsehastigheden inkluderer regelmæssig øvelse, ro, systematisk tilgang og bevidsthed om formålet med læsningen. En række teknikker, såsom brug af fartkort, undgåelse af tilbage-læsning og indre stemmeføring, anbefales for at læse hurtigere og mere effektivt.

Der er også introduktion til forskellige læseteknikker, herunder skimming (skumring), hvor man hurtigt søger relevant indhold, og intensiv læsning, hvor man fokuserer dybt på teksten. Før-læsning hjælper med at danne sig et overblik, og man kan vurdere tekstens sværhedsgrad og formål, inden man går i gang.

Artiklen beskriver tre faser i studielæsning: forberedelse, overblikslæsning og indlæring. Under overblikslæsningen bruges strategier som at kigge på illustrationer, tabeller, overskrifter og at lave noter. Indlæringsfasen indebærer at finde svar på spørgsmål, notere vigtige pointer og vurdere sin forståelse gennem gentagelse og notatskrivning.

Endelig understreges vigtigheden af aktiv læsning, hvor man veksler mellem læsning og notatskrivning, da dette forbedrer hukommelsen og forståelsen. Artiklen konkluderer, at øvelse og systematisk træning er vejen til at blive en mere effektiv og sikker læser.

Artiklen i den deltaljerede udgave – vanskeligheder med at læse.

Artiklen er lidt lang, men ønsker at give dig motivation til at komme i gang med at læse de sværere tekster og du er bestemt ikke alene med udfordringen. Det er noget alle studerende kæmper med.

Men, hvis du gør en mindre indsats kan du relativt hurtigt øge din læsehastighed. Læg også mærke til de gode links, der er efter artiklen.

1. Hensigten med selvstudiet:

At du får teoretisk kendskab til og overblik i forhold til forskellige typer af læse- og notatteknikker.
At du får praktisk kendskab til og afprøvet dine personlige færdigheder i forhold til forskellige læseteknikker.
At du opnår et øget personligt læsetempo og bliver en mere sikker læser.

2. Indholdet i selvstudiet

Studiet er tilrettelagt på en sådan måde, at du arbejder med en række forskellige typer af læseteknikker afhængig af dit formål med læsningen.
Du vil også blive præsenteret for en række simple, men effektive metoder så du kan øge dit læsetempo og få overblik over sværere tekster.
Der vil også være mulighed for at lave din egen læsehastighedstest.

3. Ofte forekommende vanskeligheder med at læse svære tekster:

Manglende koncentration.
Overspringshandlinger.
Læser for grundigt og for meget.
Læser for lidt og overfladisk.
Uoverskuelighed – hvor starter og stopper jeg?
Teksterne er svære og skrevet i et svært sprog.

4. Læsefaldgruber:

Læser mere end der er brug for i forhold til opgaver, undervisning eller eksamen.
Læser i detaljer, når der er brug for de store linjer.
Læser uden klart formål.
Læser forkerte eller for overfladiske tekster.

5. Læsehastighed

Læsehastigheden er et mål for hvor hurtigst du læser en tekst, dvs., hvor mange ord du læser i minuttet.
Læsehastigheden afhænger af tekstens sværhedsgrad, det du ved i forvejen og hvor udhvilet du er.
Akademiske tekster er svære tekster med et højt lixtal.

6. Øvelse 1

Tag en avisartikel, der fylder ca. en halv side og tæl ordrene op. Tag tid på, hvor lang tid du er om at læse den. Divider nu antal ord med tiden i minutter og du har din læsehastighed.

6. Vejledende læsehastigheder

Svære tekster: Svære faglige tekster med nyt eller kompliceret vidensindhold – let under 150 ord/min.
Almindelige tekster: Avisartikler 200/300 ord/minut – 300/400 ord/minut er meget fint.
Lette tekster: Børnebøger 400/500/600 ord/min.

7. Gode råd til at øge din læsehastighed

Du øger din læsehastighed ved at øve dig og eksperimentere.
Afsæt tid, find ro og systematiser din læsning.
Gør dig fuldstændigt klart, hvad formålet er med læsningen og afpas læsemåden.
Pauser er lige så vigtige som selve læsningen.
Der vil ofte være en vis frustration i starten af læsningen indtil du kommer ind i tekstens tankegang.

8.Generelle teknikker til at øge din læsehastighed

Læs 45 – 60 min. 10 min. pause.
Brug fartkort. Et fartkort indrammer det, du skal læse så dine øjne ikke forstyrres af den øvrige tekst.
Undgå tekstfikseringer og tilbage læsning.
Undgå indre stemmeføring.
Undgå at læse hvert ord.
Skriftsproget har flest informationer i toppen af bogstaverne – vip derfor bogen/computeren i en vinkel på 30 – 60 grader når du læser.

9. Øvelse 2: Læsning med fartkort

Fremstilling af to typer fartkort.
Det første er et A-4 ark der er klippet over på midten. Du bruger nu fartkortet ved at lægge det ”oven over” det du skal læse – ikke nedenunder. På denne måde skjuler du det, som du lige har læst og ideen er nu, at det øger koncentrationen fordi du ikke forvirres af den tekst du lige har læst.
Det andet fartkort laves ved at klippe et A4- papir så du får en ”rude” der dækker over to linjen i teksten. På denne måde skjuler du både den tekst, du lige har læst og den tekst som ”ligger” mere en to linjer fremme. Du er nødt til at fremstille denne type fartkort hver gang du skal i gang med en ny tekst.
Prøv nu at læse med begge af de to typer af fartkort og se om det hjælper på din læseforståelse og læsehastighed.

10. Forskellige typer af læseteknikker, læseformål og læsemåde

Læs aldrig en bog grundigt og i sin helhed med det samme!
Før-læsning handler om overblik og prioritering i forhold til det du skal læse. Derfor er det vigtigt, at du undersøger den bog du vil læse inden du går i gang og stiller en række spørgsmål for at afklare, hvad bogen kan fortælle dig og ikke omvendt. På den måde kan du spare dig selv for megen unødig læsning.

11. Før-læsning

Hvad ved jeg i forvejen?
Træk paralleller til bøger, du allerede har læst
Teksttypen: Artikel, fagbog, undersøgelse, afhandling etc.
Vurder hvad teksten kræver af personligt ressourceforbrug
Dit ønske til detaljeniveau og tekstforståelse
Afgør nu din læseteknik – herom senere.

12. Effektiv læsning – læseniveauer

Orienteringsniveau. Overblik*
Forståelsesniveau. Overblik og indblik.
Gengivelsesniveau. F.eks. refererende med eller uden fagbegreber.
Ekspertniveau – gengivelse med eget fagsprog.
Pointen: Dit læseniveauet afhænger af på hvilket trin du ønsker at operere i forhold til teori og begrebsafklaring, analyse, problematisering, sammenhænge, helhed/detalje samt relation til praksis.

13. Læsemetoder – skimmelæsning

At skimme vil sige, at du ”Skummer” teksten for relevant indhold dvs. læser ”overfladisk”.
Skimning forudsætter, at du er i stand til at genskabe de dele af teksten du ikke har læst og kræver derfor, at du på forhånd har gjort dig overvejelser over, hvad du søger efter. Det er er derfor før-læsningen er så vigtig selvom det måske kan være fristende at ”hoppe” dette trin over.

14. Skimmemetoden bruges når du

Du søger en bestemt oplysning.
Du ønsker tekstoverblik.
Genopfriske indtryk fra en kendt tekst.
Tekstundersøgelse® i forbindelse med, at du arbejder med en større opgave

15. Skimmemetoden – vær opmærksom på

Indholdsfortegnelsen og stikordsregisteret.
Overskrifter, illustrationer, figurer og tabeller.
Indledning og afslutning af bogen.
Ord skrevet med tykt, understregning og kursiv.
Fagudtryk, fagbegreber.

16. Studielæsning/intensiv læsning

Studielæsning sker når du vil nærlæse en tekst og behøver en intensiv og sikker forståelse
Der er 3 faser i studielæsningen som du bør overholde selvom det er en tidskrævende proces. Men det betaler sig i længden!

17. Øvelse 3. Studielæsning/intensiv læsning.

Første fase – din forhåndsforståelse.

Hvad er det for en tekst? Artikel, en lærebog, en afhandling?
Hvad er formålet med at læse teksten?
Hvad ved jeg allerede om emnet?
Hvor lang er teksten?
Hvis læsningen er i forhold til en skriftlig eller mundtlig opgave så overvej om teksten er på et passende niveau i forhold til studieordningens og fagets krav?

Anden fase – overblikslæsning.

Blad teksten igennem.*
Kig på modeller, illustrationer, tabeller, figurer og overskrifter.
Brug en fagordbog og en almindelig ordbog til at ”slå” ukendte ord og begreber op og noter deres betydning. Lav gerne din egen ordbog.
Læs indledning og afslutning.
Skimlæs hele teksten og læs det fremhævede.
Stil fortløbende skriftlige spørgsmål til teksten, som du bruger for at finde ud af, hvad det er for svar, du leder efter.

Tredje fase – indlæringen.

Skim teksten igen for at finde svar på de spørgsmål, du har nedskrevet i fase 2.
Noter svarene.
Har du stadigvæk vanskeligheder med at læse teksten så læs hele teksten igennem igen en eller flere gange og understreg vigtige pointer og sammenhænge.
Tag noter undervejs og læg særligt mærke til dine understregninger.
Kig på dine noter. Er der sammenhæng i dem?
Vurder din forståelse. Hvad har du forstået? Hvad har du ikke forstået? Hvilke spørgsmål har du fået svar eller ikke fået svar på?

18. Afslutning.

Har du vanskeligheder med at læse er det er vigtigt, at du hele tiden veksler mellem at skrive notater og læsning.
Når du skriver noget ned, så husker du det bedre fordi du er i gang med at etablere kognitive og emotionelle erkendelsesprocesser.
Interessen for det du læser øger din læsefærdigheder betydeligt.
Øvelse gør mester.

Interne link.