SMTTE modellen. En grundig teoretisk analyse med mange praksiseksempler.

SMTTE modellen bruges først og fremmest af pædagogstuderende som en undervisnings og refleksionsmodel, der søger at skabe overblik over en planlagt læringsaktivitet i praktikken.

SMTTE modellen beskriver derfor bevidste overvejelser i forhold til at planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter med henblik på at opnå noget bestemt. Og det kaldes undervisning. Og undervisning kaldes også for didaktik. Modellen er derfor også en didaktisk model.

1.Om artiklen:

Artiklen har 3 fokuspunkter:

• At beskrive modellens 5 forskellige punkter så præcist og overskueligt som muligt så både studerende fra første, anden og tredje praktik kan få glæde af det.
• En analyse af, hvorfor modellen er dynamisk og kompleks og hvilke fordele og ulemper, det har for din læringsaktivitet i praktikken.
• En konstruktiv kritik af et læringsforløb om sprogudvikling i en børnehave, som det er beskrevet i afsnit 25.8. i bogen: En introduktion til pædagogens grundfaglighed.

2. Beskrivelse af modellens 5 punkter.

Sammenhæng:

Sammenhængen skal give svar på følgende spørgsmål:

1. Hvad vil vi gøre noget ved? Hvad er vi blevet nysgerrige på. Hvad ved vi om formalia dvs., hvad må vi lovmæssigt arbejde med. Her er virksomhedsplaner, læreplanstemaer, læseplaner for skolens fag og formål og studieordningens kompetence mål for praktikken en god støtte og inspirationskilde.
2. Hvad er børenes, de unge , voksnes og ældres forudsætninger og interesser for at indgå i forløbet? Hvad er givet på forhånd som vi skal tage hensyn til hos målgruppen. Det kan være social baggrund, kognitive evner, motorisk modenhed, alder, køn, lyst mv..
3. NUZO -Hvad kan målgruppen opnå, hvis de modtager hjælp?
4. Hvad er rammerne: Tidsforbrug, økonomi, pædagogtimer og lokalernes beskaffenhed samt tid og sted.

Mål.

Uden mål ingen retning. Det grundlæggende spørgsmål er: Hvad er det, vi vil opnå med læringsaktiviteten?

Men målene må også være meget præcise, realistiske og opnåelige inden for den tidsramme og den sammenhæng, som læringsaktiviteten har. Jo mere præcise mål jo bedre. Vær meget konkret, når målene laves. Ellers kan forløbet hurtigt blive diffust og abstrakt.

Tegn:

Tegnene er rigtig vigtige fordi det er her, det afgøres, om der sker læring hos målgruppen i den sammenhæng, retning og inden for det tiltag man har i gangsat

Tegn på læring omfatter det hos målgruppen, som man kan se, høre, mærke, iagttage, opfatte og som målgruppen giver sprogligt verbalt og kropsligt non verbalt udtryk for og initiativ til.

Tiltag.

Tiltaget er den konkrete handling i forløbet henimod dels at opnå målet og dels at kunne iagttage tegn på læring. Det er her, man tager hensyn til forudsætningerne hos målgruppen og den sammenhæng som læringsaktiviteten indgår i.

Evaluering.

Der findes grundlæggende to former for evaluering:

– Formativ evaluering. Her evalueres undervejs i forløbet og de forskellige punkter i modellen kan eventuelt justeres, hvis der sker ændringer eller noget opdages i forløbet.

At det f.eks. ville blive bedre, hvis vi gjorde ”sådan” i stedet for ”sådan” næste gang vi arbejder med forløbet. Eller ændrede målene fordi, vi har fundet ud af, de ikke passer til forløbet.

– Summativ evaluering. Her evalueres først efter forløbet ved at kigge bagud og vurdere hvad der gik godt og mindre godt. Var tiltaget godt til at nå målet? Var der der tegn på læring?

3. SMTTE modellen er dynamisk.

3a. At modellen er dynamisk betyder at den beskriver undervisning som en foranderlig og bevægelig størrelse og derfor er velegnet til at bruge undervejs i et læringsforløb til at justere sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering, hvis der sker uventede ting i forløbet.

3.b. At modellen er dynamisk betyder også at de 5 punkter i modellen er indbyrdes afhængige.

Som det fremgår af modellen, har den således 5 punkter: Sammenhæng, tegn, tiltag, mål og evaluering. Disse punkter er indbyrdes afhængige, da er forbindelse mellem alle modellens 5 punkter dvs. der i alt er 20 sammenhænge. Hvert element har jo 4 forbindelseslinjer og der er 5 punkter – altså 5×4 = 20 sammenhænge. Modellen er derfor også temmelig kompleks.

Det siger sig selv, at man ikke skal beskrive alle disse sammenhænge for at få det rette overblik. Men teoretisk set er der 20 sammenhænge i modellen.

Eksempel: Tegn er forbundet med evaluering, sammenhæng, mål og tiltag., da de er forbundet med linjer. Det betyder, at tegn ikke kan forstås uden at inddrage evaluering, sammenhæng, mål og tiltag. Tegn er ikke en isoleret størrelse, men afhængig af de andre 4 punkter i modellen.

Det som er vigtigt at lægge mærke er, at hvis tegnene f.eks. er uklare og forvirrende dvs. ikke logisk og præcist kan henføres til de 4 andre punkter i modellen bliver læringsforløbet i forhold til modellen diffus og uoverskuelig.

4. Det kan derfor hurtigt blive vanskeligt og kompleks, når de 5 indbyrdes sammenhænge i SMTTE modellen skal overføres til et læringsforløb i praksis.

Eksempel 1: Hvis målet for en læringsaktivitet er at øge lille Peters evne til selvstændigt at komme ind en leg med de andre jævnaldrende børn, er det jo vigtigt, at der er tegn på denne læring.

Hvad kunne være et tegn? At Peter står og kigger på de andre børns leg og venter på en invitation? At Peter aktivt forsøger at komme ind i legen ved at spørge om lov? Eller at Peter foreslår, hvordan han kan deltage i legen f.eks. ved at være købmand i en leg, der handler om at købe ind? Eller at han søger hjælp hos en voksen? Og hvor tit skal han så gøre det, for at nå målet?

Og hvis nu lille Peter, har forsøgt med de “normale” metoder for at komme ind i en leg (som man jo har læst om inden læringsaktiviteten) og stadigvæk ikke har formået at komme ind i en leg, er læringsaktiviteten så mislykket. Næppe – for det jo ikke kun Peter, der kan styre, hvem der kommer med i en leg. De børn, der allerede er i legen kan jo også være ufleksible, lidt for rigide eller domineret af en bestemt så det er umuligt for Peter at komme ind i legen.

Og hvis det skal være selvstændigt, er det vel ikke pædagogen, der skal gøre arbejdet. Men igen, hvornår gør Peter det selvstændigt? Helt alene uden hjælp? Med lidt hjælp? Nogle gange med hjælp?

Eksempel 2. Hvis sammenhængen i forløbet, er sprogudvikling i en børnehave i forhold til et praktikforløb, må man vide noget om sprogudvikling hos børn i børnehavealderen, for at kunne præcisere og begrunde forløbet i forhold til videns og færdighedsmålet for det pågældende praktikforløb.

Men hvor meget viden om sprogudvikling er nødvendig? Og er det i forhold til at bruge sproget grammatisk korrekt? Eller i forhold til at kunne udtrykke sig mere nuanceret, når forløbet er slut?

Og hvad vil det sige at bruge sproget nuanceret? Eller er det kropssproget i sprogudviklingen, der i virkeligheden er interessant? Eller er det at bruge et frækt sprog? Et drillesprog? Et omsorgssprog? Et dramatisk sprog eller er hensigten at lytte til sproget og fantasere?

Og hvem er sprogudviklingen for – altså målgruppen? Alle børnene, få børn, børn i en bestemt alder, børn med forskellig social baggrund, børn med samme social baggrund. Og hvad er målet? At kunne sige et nyt ord efter forløbet eller tre nye ord?

5. SMMTE modellen er derfor også en refleksionsmodel.

Pointen i forhold til ovenstående 2 eksempler er, at det er svært og kompleks at få alle sammenhænge i modellen med. Derfor er modellen også en refleksionsmodel.

Den igangsætter et utal af refleksioner. Som jo er fint fordi man så lægger mærke til mange flere i forhold i aktiviteten og dermed kan rumme og forstå mange flere læringsmuligheder og læringstilstande.

På den anden side er man jo nødt til at stoppe med refleksionerne på et tidspunkt ellers løber det løbsk og man får ikke gennemført noget i praksis.

6. Lær af din erfaring.

Man må altså bl.a. gøre sig klart, hvornår målet er nået. Og det betyder jo heller ikke, at hvis man fra starten har som mål, at læringsaktiviteten med Peter kun lykkedes, hvis målet er opfyldt.

Man lærer jo meget ved at lave “fejl” eller “skyde ved siden af” i forhold til de enkelte punkter. Altså læring om læring. Det kalder man metalæring fordi man er opmærksom på, tager kontrol over og tænker over sin egen læring.

7. Brug tid på at udfylde modellens 5 punkter.

Det er derfor en god ide at bruge tid på at udfylde modellens fem punkter med omhu og hele tiden spørge sig selv jf. ovenstående om f.eks. tegnene siger noget om , at målene er nået eller på vej til at blive nået. Eller om tiltaget egentlig har noget med sammenhængen at gøre. Og om det er svært at evaluere, hvis tiltaget i læringsaktiviteten ikke har nogen mål, som er målbare.

8. Modellen er også en udviklingsmodel.

Men omvendt set, er det også her SMTTE-modellen har sin styrke fordi den som forudsætning har, at læringsforløb ofte forandres løbende og derfor må modellens punkter hele tiden justeres efterhånden, som man får mere erfaring med læringsaktiviteten. Modellen kan derfor også bruges som en udviklingsmodel.

9. Kritik af et eksempel på et konkret læringsforløb fra afsnit 25.8 i bogen: Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed.

SMTTE modellen eksemplificeret gennem en pædagogstuderendes konkrete planlægning af en sprogaktivitet med tre børn i en børnehave i 1. praktik, hvor hun fokuserer på sproglig udvikling, som er et målkrav i dagtilbudsloven. Den studerende trækker i sine didaktiske refleksioner på både Rousseaus tematiseringer i forholdet mellem børneperspektiv og samfundsperspektiv og Bourdieus teori om habitus i forhold til at forstå den praktiske sans.

Min kommentar: Det er noget upræcist, hvad der dels menes med Rousseaus tematiseringer med børneperspektiv og samfundsperspektiv og dels Bourdieus teori om Habitus og den praktiske sans?

Sammenhæng: Jeg har valgt SMTTE modellen i forhold til mit vidensmål og færdighedsmål om at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere en aktivitet eller et kortere forløb. Jeg har valgt, at det skal handle om at udvikle og understøtte børnenes sprog.

Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre og er en vigtig faktor, når samspil mellem børn opstår. Sprog har betydning for barnets udvikling af forståelse af sig selv i forhold til omverdenen og øger barnets mulighed for at forstå andre, og blive forstået af andre. Barnets sprogudvikling er i fokus fra 3-6 år, og i det daglige pædagogiske arbejdes der med sprogstimulering, herunder at stimulere barnets ordforråd og forståelse af begreber og regler.

Jeg har valgt en lille gruppe børnehavebørn, hvor jeg har lagt mærke til, at tre af børnene har særlige sproglige udfordringer i forhold til ordforråd, forståelse af begreber og udtale. 

Jeg vil kunne nå at gennemføre mit forløb hver tirsdag i tre uger’

Min kommentar:

1. Det ville være bedre hvis den studerendes undren havde stået først i afsnittet fordi det aktualiserer og præciserer, hvad der er på spil for den studerende. Og gør forløbet mere autentisk fra starten. Så kan formalia komme bagefter. Det giver for mig at se en bedre logisk sammenhæng og nysgerrighed efter at læse om forløbet.

2. En præcision af hvilket sprog, der undersøges – er det det dels det verbale eller non verbale og dels hvilken sprogtype ( frækt sprog, sjovt sprog, sag ligt sprog, eventyr sprog etc. ) den pædagogstuderende vil undersøge. Det ville efter min mening skærpe muligheden for at gøre målene mere præcise og målbare. Og sikre, at tegnene iagttages på en mere sikker måde.

Mål: At udvikle de tre børns sproglige kompetencer, og med det mener jeg at styrke børnenes ordforråd for at kunne udvikle et nuanceret sprog og begrebsverden, og at de tre børn får opbygget en sproglig selvtillid, får udviklet deres forståelse for forskellige ord og får udtrykt sig. Mål er også at understøtte børnenes nysgerrighed til rim og remser således, at børnene bliver styrket i ordlyd, rim og remser.

Min Kommentar: Målene er noget upræcise. Hvad skal der til for at man kan sige at ordforrådet er styrket. Fem nye ord, ti nye ord og hvilke ord tæller med? Og hvad er et nuanceret sprog? Det står ikke særligt klart og afhænger jo af, hvilke forudsætninger deltagerne har i forhold til f.eks. socialbaggrund.

Tiltag: Leg med ord, ordspil, sange med fagter, sanglege, rim og remser.

Min kommentar: Der står ikke noget om hvorfor netop disse tiltag er velegnet i forhold til modellens øvrige punkter. Og hvordan udføres de i praksis: Er det overvejende pædagogen der styrer aktiviteterne og børnene er passive modtager? Eller lægger tiltagene op til, at børnene har mulighed for medbestemmelse og medindflydelse på tiltagene og dermed aktiv deltagende? Vi ved jo, at aktiv deltagelse og medindflydelse skærper motivation og lyst og dermed læringspotentialet.

Tegn: At børnene gerne vil de sproglige aktiviteter, eksempelvis selv udtrykker ønske om igangsættelse af sproglige aktiviteter som rim, remser, ordspil og lyttelege. Børnene synger med på sangene.

Min Kommentar: Det er gode tegn, hvis børnene selv tager initiativ og udtrykker ønske om igangsættelse af de 5 tiltag. Men tegnene er efter min mening noget uklare og diffuse i forhold til målet. Hvordan kan man konkret se, at ordforrådet er udvidet og børnenes begrebsverden udviklet? Tegnene siger mere om motivation og lyst fremfor det intenderede at styrke børnenes ordforråd og udvikle et nuanceret sprog og begrebsverden

Evaluering: Børnenes udbytte måles, ved at børnene siger flere ord, og deres udtale bliver tydeligere, At børnene gennem leg laver rim og remser, både kendte og selvopfundne. At de udviser turtagning.

Min kommentar: En noget utydelig og uklar evaluering. At børnene siger flere ord betyder jo ikke at deres ordforråd er forstærket. Det kunne jo være de samme ord. Og hovedmålet om at styrke og udvikle børnenes sprog og begrebsverden indgå slet ikke i evalueringen.

Man kan derfor ud fra evalueringen konkludere, at hvis børnene siger flere tydligere er læringsaktiviteten lykkedes. Det må siges at være et noget svagt kriterium for pædagogisk kvalitet i sprogudvikling. Og hvorfor indgår modellens øvrige punkter ikke i evalueringen. Det er noget mystisk.

Det virker som om at det har gået lidt for hurtigt med at lave læringsforløbet, da refleksionerne er noget overfladiske og faktisk ikke tager hensyn til modellens indbyggede dynamik og punkternes indbyggede afhængighed.

Interne link.

1. Vanskeligheder med at læse: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/index.php/velkommen-til-selvstudie-i-akademisk-laeseteknik/

2. Noter skaber overblik: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/index.php/notatteknik-saa-du-husker-tekster-og-laerer-bedre/

3. En guide til skriftlige opgaver: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/index.php/den-bedste-skriftlige-opgave/

Eksterne link.

1.Video med præsentation af SMTTE modellen: https://www.stenner.dk/courses/6405/lessons/88400

2. SMTTE-modellen for planlægning, evaluering og gennemførelse af pædagogiske forløb: http://Model for planlægning, evaluering og gennemførelse af pædagogiske forløb INFODEL

3. SMTTE modellen en dynamisk model til planlægning, gennemførelse, evaluering og refleksion: https://paedagogik.systime.dk/?id=297

3. Evaluering af SMTTE modellen: https://journals.ucn.dk/index.php/cepra/article/view/89/86