Digital dannelse.

1. Indledning.

Denne artikel søger på et videnskabeligt grundlag at udfolde teorier samt indkredse begreber om digitale dannelse i den moderne verden og mindre om digital kompetence dvs. færdigheder i at håndtere og anvende digitale medier.

Digital dannelse er som pædagogisk deskriptivt videnskabeligt begreb noget andet og drejer sig om, hvilken formning af mennesker, der sker, når de beskæftiger sig med digitale medier.

Artiklens hovedpointe er, at digital dannelse har flere forskellige teoretiske, begrebsmæssige og praktiske betydninger og må ikke forveksles med begrebet digital kompetence.

Sidst i artiklen giver, jeg bud på, hvad digital dannelse bør være dvs. digital dannelse som et normativt begreb.

2. Hvad vil det sige, at noget er digitalt og digitaliseret?

Digital.

Lad os først indkredse, hvor ordret digital stammer fra. Digital kommer oprindeligt fra det latinske ord digitus, der betyder finger eller tå, men har også en sekundær betydning, som det at tælle tal og kommer af, man oprindeligt talte med fingrene. At ”noget” er digitalt betyder derfor, at det er omsat til en talte tal. Et ur, der viser tiden i talte tal er f.eks. et digitalt ur medens et ur, der viser tiden som visere (lille viser (timer) og store viser (minutter) på et ur, er analogt. Det måler tiden. Det digitale ur tæller tiden. Jeg vil senere i artiklen præcisere, hvad det vil sige at ”noget” er analogt.

En moderne computer arbejder digitalt dvs. omsætter ”noget” oprindeligt til et antal tal, og talsystemet, er det binære talsystem (et talsystem, der kun bruger tallene 0 og 1 ). Når dette ”noget”, er omsat i en computer til det binære talsystem kaldet bits, kan det herefter analyseres, ændres, tilrettes og tilpasses til det, som man ønsker, det skal være.

Og det er det, som er det nye med computerteknologien. At ”noget” kan manipuleres dvs. laves om til noget andet end det oprindelige og vises på en computerskærm. Det kunne eksempelvis være et billede, en tekst, et musikstykke, et spil eller en politisk eller religiøs opfattelse etc..

Digitalisering.

At noget er digitaliseret betyder derfor, at det er lavet om til tal. En E-bog, er en bog, der kan vises på en computerskærm eller en smartphone fordi den oprindelige papirbog er lavet om til en bestemt talstørrelse (digitaliseret).

Analog.

For at få en nærmere forståelse af begrebet digital, kan man derfor som tidligere antydet sammenligne det med begrebet analog. Ordet analog kommer af det græske analogos og betyder modsvarende eller overensstemmende.

Det vil eksempelvis sige, at følelsen af en smerte og det udtryk, som man giver smerten f.eks. ansigtsudtryk eller lyd, er overensstemmende. Eller når et barn, er glad, kommer styrken af glæden til udtryk i hvor høj grad barnet viser det motorisk, verbalt sanseligt eller handlingsmæssigt.

Det kunne også være en gammeldags papirbog, der bærer en tekst ligesom en tavle. En papirsbog, er en papirsbog.

Analog betyder derfor også, at når mennesker mødes i den fysiske verden, er der tale om et analogt møde. Når mennesker mødes i en medieret verden båret af digitale medier, er der tale om et uvirkeligt virkeligt møde. Man er sammen om en virkelighed, men denne virkelighed, er ikke den virkelige virkelighed.

Et andet eksempel er, når et markedsføringsfirma skriver, at analog markedsføring drejer sig om at give sin målgruppe ”en håndgribelig oplevelse med ens brand. Det kan fx være via fysiske event eller kampagner, hvor man giver sine kunder mulighed for at interagere” https://ivaekst.dk/blog/rebekka-hellstrom/derfor-bor-du-taenke-analog-markedsforing-ind-i-din-strategi-for-2019.

At ”noget” er analogt betyder som i eksemplet ovenfor antyder , at det opleves, mærkes, tænkes, smages, føles høres og lugtes i den virkelige fysiske verden¹.

I den digitale verden, er verden ikke reel, men indsnævret, kunstig og konstrueret. Og det er derfor, vi kan tale om dannelse i den digitale verden dvs. i en digitaliseret konstrueret verden.

3. Dannelse.

Begrebet dannelse kan defineres, indholdsbestemmes og udfoldes på flere forskellige måder, da det ikke er et entydigt klart defineret, men komplekst og flertydigt, og hele tiden forandrer sig. Hvilket ikke er så underligt, da det er indfældet i kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Forskellige kulturer og samfundsindretninger har naturligvis forskellige dannelsesopfattelser og dannelsesidealer. Mere om det senere i artiklen.

Her er dog en række forskellige definitioner dvs. opfattelser af begrebet dannelse:

– dannelse sammenlignes med god og rigtig opførsel dvs. adfærd, der er i overensstemmelse med fastlagte normer eller moralkodeks. At have passende tøj på til et bryllup, at spise med kniv og gaffel på en bestemt måde eller, at børnehave barnet og skoleeleven kan opfører sig på en passende og ikke forstyrrende måde i børnehaven og skolen.

– dannelse er ikke det samme som socialisering. Dannelse kan, som jeg opfatter det udfra en kritisk analytisk hermeneutisk tradition og i en måske noget abstrakt udgave defineres som: Formning af et menneske til en person i og til en social sammenhæng på et bevidst, reflekteret kritisk velovervejet grundlag og med et klart formål. I min udlægning er dannelsesbegrebet derfor altid indfældet i en social verden.

– Den tyske dannelsesteoretiker Wolfgang Klafki taler om dannelse til medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet med andre mennesker til at kunne gøre det samme, som det moderne menneskes dannelsesideal.³

– Andre mener, at dannelsen må være demokratisk dannelse altså dannelse til at kunne indgå i et demokratisk samfund. Jeg kan her henvise til min demokratibog og især del 2 i bogen fra side 40 – 85. Den kan downloades ved hjælp af dette link https://www.facebook.com/groups/403214624238619/permalink/587553109138102/

– Socialisering er noget andet end dannelse og drejer sig om, de mere eller mere utilsigtede eller ikke intenderede konsekvenser, når mennesker formes i en social sammenhæng dvs. dannes (se f.eks. Rasmussen,2004.S.219 – 2020). Den danske offentlige folkeskole vil gerne danne eller forme eleverne til demokratiske myndige og selvstændige individer. Individer, der kan træffe beslutninger på eget selvstændigt bevidst grundlag i samarbejde med andre elever, lærere ud fra undervisning og pædagogik med henblik på at få et “godt liv”. Men når det ikke lykkedes dvs., at nogle elever selekteres, isoleres og ekskluderes i skolen, er der tale om at skolen ikke danner, men socialiserer.

Det betyder, at skolen også har utilsigtede personlige og sociale konsekvenser for eleverne. Det er jo ikke hensigten, at skolen skal ekskludere, men inkludere.

Nogle sociologer taler derfor om, at skolen reproducerer vores klasseopdelte samfund. Dem der klarer sig bedst i skolen dvs. er i stand til at honorere skolens krav i forhold til læseplan, adfærd og tænkemåde får de bedste uddannelser og det mest velbetalte, statusgivende og prestigefyldte arbejde og indplaceres derfor i socialklasse 1.

3. Digital dannelse i pædagogisk sammenhæng.

Der er, som altid når det drejer sig om en nyere pædagogik strømning mange forskellige definitioner og forslag til, hvad digital dannelse egentlig betyder og, hvad det drejer sig om.

Men indledningsvist og overordnet set drejer digital dannelse sig om, hvilken formning af mennesker, vi ønsker, når formningen foregår i den digitale verden. Digital dannelse må have en velovervejet hensigt for, at der er tale om dannelse ellers er der ikke tale om dannelse, men tilfældigheder.

Her er nogle definitioner hentet fra dansk pædagogisk litteratur på området:

• Individets refleksive bevidsthed om og kompetencer til at kunne analysere, vurdere og anvende – både egne og andres – digitale ressourcer; især med fokus på videnskonstruktion, kommunikation og sociale handlinger (Wellendorph,2018).
• Udviklingen af praktiske digitale kompetencer og evnen til at forholde sig kritisk og reflekterende til adfærd i den digitale verden (Johanneson, 2017).
• Evnen til at få adgang til medier og forstå forskellige medier og det indhold, de kommunikerer.
• Evnen til at anvende forskellige medier og analysere, hvordan de fungerer i forskellige sammenhænge, inkl. etisk brug (Drotner, 2018)

• Digital dannelse, drejer sig ikke blot om at anvende digitale teknologier dvs. erhverve sig digitale kompetencer (instrumentale færdigheder). Det drejer sig endvidere om at eleverne i skolen lærer at forstå, hvilken rolle teknologien spiller i den verden , vi lever i i dag og, hvordan den påvirker, det enkelte menneskes udvikling og interaktion med omverdenen (Dannelse – egen til føjning). https://www.linkedin.com/pulse/digital-dannelse-kræver-analoge-og-etiske-kompetencer-christiansen/.

• Evnen til at kunne udtrykke sig ved hjælp af forskellige medier og evaluere resultatet i en bredere kommunikationssammenhæng (Drotner, 2018).

4. Drotner (Drotner, 2018) og digital dannelse.

Drotner (Drotner, 2018) forsøger i denne artikel at indkredse og finde en brugbar definition af begreberne digital dannelse og digital kompetence. Hun kalder dem dog, som jeg forstår det, medie dannelse og medie kompetence. Hun har desuden udarbejdet en teoretisk model, der beskriver, hvad digital dannelse og digital kompetence, er for begreber og deres indbyrdes sammenhæng på baggrund af begrebet MIL (media and information literacy), der er en udvidelse af begrebet literacy.

Literacy, er et engelsk ord, der især fokuserer på færdighedsdelen eller kompetencen dvs. evnen til at kunne løse bestemte problemer eller opgaver i en analog sammenhæng . Men fremhæver, at dette analoge begreb også kan udvides til at omfatte bredere aspekter af livet og dermed nærmer sig dannelsesbegrebet (Drotner, 2018.s.4)

Begrebet MIL, der betyder ”media and information literacy”, mener Drotner (Drotner, 2018), er et mere tidssvarende dannelsesbegreb fordi det indbefatter, at digital teknologi og digitale medier spiller en central rolle i moderne menneskers kulturelle og samfundsmæssige liv, herunder elever i skolen og børn i børnehaven. MIL udvider således det klassiske literacy begreb til også at omfatte og kunne ”rumme evnen til at kommunikere ved hjælp af digitale medieteknologier, der benytter sig af andre tegn, andre udtryksmåder, end trykt tekst og tal”. Analoge medier er derfor stadigvæk en del af MIL.

Hun præsenterer derfor en definition af digital dannelse forstået som MIL. Digital dannelse og MIL er derfor det samme og indbefatter følgende overordnede kriterier :

• evnen til at få adgang til medier og forstå forskellige medier og det indhold, de kommunikerer
• evnen til at anvende forskellige medier og analysere, hvordan de fungerer i forskellige sammenhænge, inkl. etisk brug
• evnen til at kunne udtrykke sig ved hjælp af forskellige medier og evaluere resultatet i en bredere kommunikationssammenhæng.

Drotner (Drotner, 2018.s. 5) mener således, at begrebet om MIL omfatter alle de evner, man har brug for i forhold til at kunne leve med og i en en verden præget af digitale kommunikationsmedier.

Hun har desuden udarbejdet en model, der viser, hvordan hun mener, sammenhængen er mellem digitale kompetencer og digital dannelse. Modellen kan ses ved at følge dette link https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/publications/hvad-er-digital-dannelse-og-hvordan-fremmer-skolen-den.

Pointen i modellen er, som tidligere beskrevet, at der en en indbyrdes sammenhæng mellem Digital kompetence dvs. evnen til at løse en konkret arbejdsopgave og digital dannelse dvs. evnen til at kunne forstå sig selv og omverdenen ved at kunne udtrykke sig og indgå i sociale og kulturelle sammenhænge ved hjælp af digitale medier (Drotner,2018. s. 5).

Det som jeg imidlertid savner i MIL definitionen, er et mere eksplicit kritisk blik af de konsekvenser og påvirkninger som omgangen med digitale medier udgør. I en anden artikel ekspliciterer Drotner netop den kritiske dimension https://faktalink.dk/titelliste/digital-dannelse.

Modellens opbygning.

Modellen er hierarkisk opbygget således at, man først må kunne forstå hvad et digital medie er og hvordan, man får adgang til det f.eks. internettets nærmest uendelige muligheder for at søge viden og få oplevelser og indtryk af mange kulturelle udtryksformer. Det kunne eksempelvis være musik, dans, sport, spil, bloggere, influencere, film, tv etc. (Drotner,2018. s. 5)

Herefter – i andet trin – fremhæves evnen til at analysere, hvad det er, man har med at gøre dvs. hvad er musik på nettet, hvad er en influencer, hvad er et computerspil etc. (Drotner,2018. s. 5)

Det tredje trin er evnen til til selv at skabe og evaluere det, som man har forstået og analyseret ved hjælp af medier. Og det er blevet lettere da de fleste fra otte-niårsalderen får smartphones som er koblet til internettet og integrerer forskellige funktioner så man let kan skabe og dele lyd, billeder og tekst. Et eksempel er instagram, X eller Facebook (Drotner,2018. s. 5).

Afslutning.

Digital dannelse er et flertydigt begreb, men handler grundlæggende om, at mennesker dels formes på en bestemt måde, når de omgås digitale medier og dels hvad denne dannelse bør have af kriterier for kunne siges at være digital dannelse.

Hvis man kigger nærmere på de i artiklen beskrevne definitioner og udlægninger af begrebet digital dannelse, vil en sammenfatning som udgangspunkt for en definition af digital dannelse på et normativt grundlag kunne se således ud:

Digital dannelse former mennesker på en særlig måde, når de beskæftiger sig med digitale medier og bør ske på et bevidst, reflekteret og kritisk grundlag med et klart formål.

Definitionen indebærer dels, at digitale medier og teknologier former mennesker på en bestemt måde og dels, at denne påvirkning bør foregå på et bevidst reflekteret og kritisk grundlag (normative aspekt) for at undgå utilsigtede konsekvenser (socialisering).

Definitionen skelner derfor mellem dannelse i et normativt perspektiv og socialisering. Hvor socialiseringsbegrebet henviser til den påvirkning, der “sker af sig selv” dvs. uintenderet læring . Det kunne være afhængighed, brug af algoritmer manglende analoge samværsformer og relations dannelse, ekskludering samt ukritisk brug af sociale medier. Men som en reflekteret kritisk normativ digital dannelse bør tage højde for. Når uintenderet socialisation således bliver bevidstgjort og klarlagt, kan det indgå som normativ digital dannelse. På denne måde er der en sammenhæng mellem socialisering og digital dannelse.

Digital dannelse er derfor intenderede aktiviteter. Det kunne være aktiviteter, der søger viden om, hvordan internettet også har stærke økonomiske og politiske interesser. At google indretter deres reklamer efter den søgehistorik, den enkelte har og dem, der vil betale mest for at komme øverst i søgefeltet. At Facebook sælger deres brugeres adfærd til virksomheder så deres reklamer, kan målrettes deres kunder eller udvide deres netværk i forhold til medarbejderrekruttering.

Men selvfølgelig også, hvilken verden af muligheder, der åbner sig for den enkelte og fælleskabet i forhold til almen dannelse af vidensopbygning, kommunikationsformer, oplevelser, information, underholdning og kendskab til andre menneskers kulturelle liv etc.

1. Se nærmere i IT-ordbogen om dette og andre IT-ord: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.seniormidtfyn.dk/manualer/IT ordbog.pdf

2. bogen med titlen : Det digitale masse menneske af forfatteren Michael Böss indkredser, beskriver og udfolder, de menneskelige og etiske konsekvenser af den støt stigende digitalisering af vores samfund.

3. Se f.eks. dette link https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/wolfgang-klafki/ , der henviser til min artikel om Klafkis dannelsesbegrebs styrker og svagheder.

4. Se f.eks. dette link, der henviser til en artikel, der beskriver, at Danmark stadigvæk er et klassesamfund : ” Det danske klassesamfund”: https://books.google.dk/books?hl=da&lr=&id=YOMbsQvbeE4C&oi=fnd&pg=PT2&dq=sociale+klasser+i+danmark&ots=6bhzFhKmzI&sig=pgbuV5do0VqlhQFF-xEvsKQm0Co&redir_esc=y#v=onepage&q=sociale klasser i danmark&f=false