Hvad er demokrati og hvordan kan vi praktisere det?

hvad betyder ordret demokrati — Mon ikke, det er en god ide at læse om demokrati, hvor det opstod og hvorfor.

demokrati og bystaten — Det var her demokratiet startede for 2500 år siden

Hvad er demokrati. Om Artiklen.

Artiklen giver en hurtig, let og oprindelig indføring i begrebet demokrati og beskriver desuden forskellige styreformer.

Hvad er demokrati? Hvad betyder ordret demokrati? En historisk gennemgang.

Demokrati kommer oprindeligt af de to græske ord ”demos” og ”kratis”. Demos betyder folk og kratis betyder styrken eller magten til at gøre noget, til at styre noget. Derfor betyder demokrati grundlæggende folket, der har magten til at styre. Det er dermed folket, der skal regere i et demokrati -se note også note 1 .

En anden styreform er monarki, der kommer af det græske ord mono (ene) og arki/archos (den som hersker) og betyder ”enehersker”. Eneherskeren, der kan både være en konge, kejser eller en fyrste
har kontrol over de organisationer, der strukturer og organiserer et samfund. Her er folket uden indflydelse på den samfundsmæssige indretning.

En tredje styreform er oligarki. Ordet er sammensat af det græske oligos, der betyder ”de få” og arki (den der hersker). Oligarki er derfor et politisk styre, hvor kun få har magten – fåmandsvælde og oftest de adelige eller meget velhavende, der altså egenhændigt bestemmer, kontroller, strukturer og forvalter et samfunds fordeling af værdier og ressourcer i bred forstand. Her er folket ligeledes uden indflydelse på den samfundsmæssige indretning.

2. Demokrati er et omstridt begreb.

Nu er demokrati forstået som folket, der styrer imidlertid ikke så enkelt, som det lyder til. Demokrati er nemlig et omstridt begreb med mange forskellige udlægninger, betydninger og definitioner af hvad demokrati er.

For hvem er folket, der skal styre? Er det hele befolkningen dvs. både de fattige, kvinder, børn, de socialt udsatte, de forarmede, de
psykisk syge, indvandrere, minoritetskulturer eller er det særligt udvalgte med en høj social position?

Og hvordan organiseres denne styring? Skal alle være med til at bestemme alt som i direkte demokrati eller skal der af overskuelighedsgrunde være bestemte mennesker, der varetager bestemte gruppes interesser og ønsker, som i det repræsentative demokrati?
Eller bør der kun besluttes ved samlet enighed (konsensus) eller ved kompromis blandt de involverede eller bør beslutninger først og fremmest ske ved en afstemningsprocedure ud fra individuelle præferencer.

Og hvordan er fremgangsmåden? Er det vigtigt med en forudgående fælles omfattende analyse, samtale og dialog, hvor alle har mulighed for at udtale sig? Eller er det vigtigste den enkeltes holdning, ønsker og strategiske interesser udtrykt gennem afstemning og i mindre grad fælles dialog?

Eller skal både det fælles og det individuelle indgå i de demokratiske beslutninger og overvejelser så man undgår, at det er det ”fælles” eller den ”enkelte”, der alene er bestemmende? Eller noget helt fjerde?

Og er demokrati kun en politisk styreform og dybest set mest en formaliseret og institutionaliseret måde at fordele materielle ressourcer, udtrykke værdier og regulere menneskelige samværsformer på?

Eller er det en mere grundlæggende menneskelig indstilling til livet, som rækker udover den politiske styreform og måske snarere en moralsk ideologisk forpligtende indstilling, der omfatter alle livets områder – en livsform eller livsindstilling?

Eller som en kombination af både styreform og moralsk ideologisk forpligtelse dvs. hvor den politiske retsorden (styreformen) er retfærdiggjort, reguleret, fastsat og rationelt begrundet ud fra
ideologiske, moralske og etiske forestillinger?

Og ikke mindst har demokratiet styrken til at håndtere moderne samfunds udfordringer med mange politiske, kulturelle, etniske og individuelle forskelligheder?

3. Sammenfatning
Sammenfattende kan man derfor slå fast, at der er mange opfattelser, forestillinger og udlægninger af hvad demokrati er og hvorfor og hvordan det etableres og udøves. Demokratibegrebet er med andre ord omstridt, vanskeligt at definere og til stadig diskussion, men absolut ikke uden betydning både i et individuelt, personligt, nationalt, internationalt og globalt perspektiv.

Note 1. Se også Josiah, Ober, 2007. s. 6., der dels diskuterer forskellen mellem kratia og archia og dels konkluderer, at den oprindelige betydning af demokrati er ” the collective capacity of a public to make good things happens in the public realm” , hvilket frit kan oversættes med ”en fælles offentlig styrke, der får ”gode” ting til at ske indenfor det offentlige område”.

Demokrati er i denne optik ikke blot kontrol over et forvaltningsapparat eller en afstemningsprocedure, hvor flertallet bestemmer, men et udtryk for, at en fælles offentlighed indeholder og rummer styrken til at gøre og forandre noget ved egen hjælp