Hvorfor skal vi læse alle de teorier, er det ikke nok med praksiserfaring?
Om artiklen.
Inden for uddannelsen til pædagog, diskuteres det ofte i hvor høj grad, den skal være praksisorienteret eller teoriorienteret. Jeg vil derfor i denne lille enkle artikel forklare forskellen mellem praksis og teori
1. Teori og praksis. En analyse af begreberne.
Hvad er teori? Hvad er praksiserfaring? Og hvad kan det bruges til i forhold til pædagogens teoretiske fundament og konkrete praksis?
2. Hvad er en universel videnskabelig teori:
En god universel videnskabelig teori forsøger at være kontekstfri (situationsuafhængig). Universelle teorier er derfor ofte abstrakte og forsøger at sige noget generelt, der er uafhængig af tid og sted dvs. forsøger at være gyldig og pålidelig for alle og på ethvert tidspunkt.
Eksempelvis de pædagogiske retninger eller et bedre eksempel
- Piagets teori om vores kognitive udvikling
- Habermas teori om den kommunikative handlen
- Kohlbergs teori om den moralske udvikling
- Bourdieus teori om menneskets socialiseringsprocesser
- Luhmanns systemteori.
En teori, der bruges på praksis kaldes deduktiv metode fordi man bevæger sig fra helhed til del. Fra teori til praksis. Eksempelvis kan man bruge Luhmanns systemteori til at forstå, hvordan et system lærer herunder mennekset, da Luhmann opfatter et mennsket som et system.
Pointen er, at en universel videnskabelig teori forsøger at udtale sig om noget i verden på et tydeligt og systematisk grundlag.
Hvad er det teorien siger noget om? Og på hvilket grundlag og er dette grundlag logisk og sammenhængende.
3. Hvad er praksis/erfaring
en erfaring er noget som man er personlig aktiv deltager i, noget selvoplevet og konkret dvs. bundet til en bestemt situation. Erfaring er ofte handlingsorienteret og er altid tæt knyttet til praksis.
En teori kan derfor godt udvikles ud fra praksisobservationer og iagttagelser f.eks. Sterns selvpsykologiske teori om interpersonelle forholds betydning for barnets selvudvikling.
Men det betyder samtidig, at det konkrete bliver generaliseret eller ophævet til at gælde mange situationer og hændelser. Det er blevet en teori fordi vi jo rent faktisk nu forsøger at udsige noget på et overordnet niveau i forhold til det praktiske. Noget der netop ikke er bundet til en bestemt situation.
Metoden kaldes også induktiv fordi man bevæger sig fra det enkelte til det generelle.
4. Teori kan styre praksis på i hvert fald to måder
Den første: Teorier, der rettes mod reelt eksisterende praksis. Det kan eksempelvis være adfærdsstyring af forstyrrende og urolige børn ved hjælp af behaviorisme dvs. positiv eller negativ forstærkning.
Det kan også være en lokal børnehaves brug af en bestemt læringsteori for at klargøre, hvad læring i netop denne børnehave indebærer.
Den anden: teorier, der beskriver og finder begrundelser for en ideal eller tilstand eller utopi. Det kan f.eks. være, at pædagogisk institution arbejder udfra og henimod en bestemt pædagogisk position/retning f.eks. reformpædagogik eller neuropædagogik
5. Forholdet mellem teori og praksis har tre logiske sammenhænge.
- Praksis styrer teorien
- Teorien styrer praksis
- Teori og praksis passer sammen.
Praksis styrer teorien.
Her er det praksis som er udgangspunkt og slutpunkt for de teoretiske bestræbelser. Teorien er kun gyldig så længe den indløses i den konkrete praksis dvs. har en nytteværdi. Måske er en teori som erfaringspædagogik helt styret af praksis. Alt hvad der ikke kan gøres til genstand for en erfaring dvs. noget som kan omsættes i en handling og sanses (høres, ses, smages, måles og vejes) er forkert eller falsk viden.
Praksislæring er ligeledes uundværlig fordi de enkelte praksissituationer har deres særlige deltaljebetingelser og traditioner, som teorier netop ikke tager højde for. Her det vigtigt at kunne handle præcist og hurtigt – virtuost – som eksperten der lynhurtigt identificerer en pædagogisk situation og iværksætter handling a la hvad gør jeg, når et barn bliver mobbet? Jeg skal ikke først slå det op i en bog.
Men praksis har begrænsninger. Spørgsmålet i denne sammenhæng er om der ikke overses erkendelsesmæssige indsigter dvs. noget som muligvis ikke gælder nu, men måske senere.
Måske kan der slet ikke opbygges teori om menneskelige handlinger og sociale fællesskaber ud fra praksis fordi de altid vil være individuelle, komplekse og afhængig af tid og sted.
Teori og praksis supplerer hinanden.
Når teori og praksis supplerer hinanden er teori ikke isoleret fra praksis og praksis ikke isoleret fra teori. Der er et dialektisk forhold. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Teori og praksis er afhængig af hinanden.
Det er denne sammenhæng, de fleste professionelle pædagogiske institutioner arbejder ud fra, hvilket er helt naturligt, da ingen teori dækker al praksis virksomhed og ingen praksis kan vel udvikles uden teoretisk grundlag. Eller i hvert fald bevidst systematisk refleksion. Ellers vil det blive tilfældigt og overfladisk, hvilket er uprofessionelt.
Når en børnehave eksempelvis arbejder ud fra en reformpædagogisk tilgang peger denne retning på en grundlæggende opfattelse af f.eks. menneskesynet – at et menneske bedst trives ved at pædagogen og børnehaven tager mest mulig hensyn til barnets egne i boende evner, interesser og lyster. Men samtidig må praksis være sådan indrettet, at det er praktisk muligt at gennemføre.
Det betyder også, at der altid vil opstå debat, diskussion og der må følgelig indgås kompromiser om hele organisationens struktur, mission og daglige praksis.
6. Teori styrer praksis.
Teori kan aldrig fuldstændig styre praksis for så er det jo ikke en teori mere og praksis kan ikke styre teori for så er det ikke praksis. Teori og praksis bør altså nok ikke sammenblandes, men er dybest set to forskellige, men ligeværdige måder at få indsigt i og opnå pædagogisk handlekompetence. Det kunne handle og reflektere på et vidensbaseret grundlag. At være handlingsvejledende.
I stedet for er det mere brugbart at bruge teori til at finde nye veje, se nuancer, give overblik, finde begrundelser og skabe øget gyldighed for handlinger.
9. Her er fem grundlæggende forståelser, der viser et mere komplekst billede af forholdet mellem teori og praksis end ovenstående.
1. Common sense.
Teori er drevet af praksis og kan udledes fra praktikernes forståelse og indsigt. Praksis ses som udtrykket af praktikernes overbevisninger, begreber og forståelser. Teorien, der udledes fra god praksis, bruges til at guide praksis. P → T. Praktikeren mestrer færdigheder fra den allerede eksisterende praktiske viden.
2. Anvendt videnskab
Teori er abstrakte principper og generaliseringer baseret på empirisk forskning. Praksis er en teknisk aktivitet, hvor på forhånd definerede mål skal opnås. Teorien anvendes i praksis som objektiv evidens fra empiriske undersøgelser og heraf udledte abstrakte principper, der guider og regulerer praksis. T → P Praktikeren anvender de videnskabeligt akkrediterede tekniske regler i praksis. Det givne mål opfyldes ved hjælp af det anvendte middel.
3. Den filosofiske tilgang
Teori udgøres af en filosofisk forståelse af meningen og formålet med praksis i form af begreber og indsigter formuleret af teoretikeren. Praksis er en refleksiv praksis baseret på idealer formuleret i forhold til en teori. Teorien forsyner praktikeren med begreber og indsigter, som kan formulere en forståelse af praktikerens rolle og formålet med praksis. T ↓ P Praktikeren kan forsvare moralske principper om praksis. Praktikeren foretager valg i praksis, som er i overensstemmelse med teoretiske principper, værdier og ideer.
4. Den praktiske tilgang.
Teori er en form for viden, der er uddraget fra en kompleks social praksis. En praktisk viden, som aldrig er komplet og altid usikker. Praksis er en kompleks social aktivitet. Teori informerer praktikerens forståelse af hvad god praksis er og tilbyder dermed handlemåder i praksis, som er ”rigtige” og ”retfærdige”. T↔ PP1→ T1→ P2→ T2→ ”Defensible decisions”. Praktikeren kan forsvare sine handlinger i praksis moralsk.
5. Den kritiske tilgang
Teori forstås som ideologkritisk selvrefleksion. Indsigter i og forståelse for kontekstuelle og ideologiske faktorer, der påvirker praksis. Praksis er en moralsk og social praksis, som er kulturelt og historisk indlejret. Praksis er problematisk. Teori/praksis-relationen handler om ideologikritik, hvor praktikerne engagerer sig i kritisk selvrefleksion og dermed øger deres selvbevidsthed og rationelle autonomi. P1(ufri) → T1→ P2(fri). Praktikeren reflekterer ved hjælp af teori over praksis i relation til kontekstuelle faktorer, vaner, traditioner og ideologier og bliver derved bevidstgjort og frigjort.
8. Min konklusion:
Den professionelle handlekompetente pædagog, har en særlig faglig refleksionsevne og bruger teori og fagbegreber til dels at identificere og formulere sig nuanceret og præcist om praksis og dels til at finde nye veje i praksis medens praksis giver anledning til refleksion og tænkning, der ikke nødvendigvis kan ophæves til en universel teori, men giver sikkerhed i det daglige konkrete arbejde.
På denne måde supplerer teori og praksis hinanden. Og det er efter min mening kendetegnende for en professionel professionsbachelor i pædagogik.
Litteraturliste:
Lisbeth Haastrup, Cathrine Hasse, Torben Pilegaard Jensen, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Per Fibæk Laursen og Trine Kløveager Nielsen (2013): Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. http://chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://pure.au.dk/portal/files/54052042/Bridging_the_gap_sammenfattende_rapport_2013.pdf
Interne link.
Søren Lauridsen. Pædagogiske retninger: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/paedagogiske-retninger/
Søren Lauridsen. Pædagogik og sociologi: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/wp-admin/post.php?post=1661&action=edit
Søren Lauridsen. Demokrati og pædagogik: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/wp-admin/post.php?post=1661&action=edit
Eksterne link.
Rigtig god artikel af Lars Emmerik Damgaard Knudsen: Teori- og praksisdidaktik – at arbejde med teori og praksis i din undervisning: https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/didaktiske-tilgange/lars-emmerik-damgaard-knudsen-teori-og
Mellem teori og praksis – en bog: http://www.universitypress.dk/shop/mellem-teori-og-2671p.htm
Lars Emmerik Damsgård. At lære fra kroppen – eller hvordan praktiske kundskabsformer i professionsuddannelserne kan undersøges med Merleau-Ponty og Aristoteles: https://pure.au.dk/portal/files/128940229/Dansk_Filosofisk_Selskab_2010.pdf