1. SMTTE-modellen – Hvad er det for en model?
SMTTE modellen bruges først og fremmest af pædagogstuderende som en undervisningsmodel, der søger at skabe overblik over bestemte læringsaktiviteter.
Modellen beskriver derfor bevidste overvejelser i forhold til at planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter. Og det kaldes undervisning. Og undervisning kaldes også for didaktik. Modellen er derfor også en didaktisk model.
2. Beskrivelse af modellens 5 punkter.
Sammenhæng:
Sammenhængen skal give svar på følgende spørgsmål:
- Hvad vil vi gøre noget ved? Hvad er vi udfordret på? Hvad er relevant og interessant. Hvad ved vi om formalia i forhold til den sammenhæng vi undersøger dvs. hvad må vi arbejde med. Her er virksomhedsplaner, læreplanstemaer, læseplaner for skolens fag og formål og studieordningens kompetence mål for praktikken en god støtte og inspirationskilde.
- Hvad er baggrunden for, at vi vil arbejde med forløbet? Hvad er vi blevet nysgerrige på? Hvad undrer os?
- Hvad er børenes, de unge , voksnes og ældres forudsætninger og interesser for at indgå i forløbet? Dvs. hvad er givet på forhånd som vi må tage hensyn til hos målgruppen for forløbet? Det kan være social baggrund, kognitive evner, motorisk modenhed, alder mv..
- Hvad er nærmeste udviklingszone for målgruppen i forhold til forløbet? Dvs. hvad kan målgruppen kun kan opnå, hvis de modtager hjælp?
- Hvad er rammerne: Tidsforbrug, økonomi, pædagogtimer og lokalernes beskaffenhed samt tid og sted.
Mål.
Uden mål ingen retning. Det grundlæggende spørgsmål er: Hvad er det vi vil opnå med læringsaktiviteten? Man er altså nødt til at have et mål for den pædagogiske læringsaktivitet ellers arbejder man i blinde? Men målene må også være ske mål for læringsaktiviteten, som er indenfor den sammenhæng som læringsaktiviteten skal foregå i.
vil den studerende opnå gennem målet? Hvilken relevans har målet for såvel den pædagogiske profession, personalegruppen og for barnet, den unge eller brugeren, der deltager i aktiviteten? Er der tale om en realistisk tidsramme og et realistisk mål?
3. Didaktik-modellen SMTTE er dynamisk.
At modellen er dynamisk betyder 2 ting:
- at den beskriver undervisning som en foranderlig og bevægelig størrelse og derfor er velegnet til at bruge undervejs i et læringsforløb til at justere sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering, hvis der sker uventede ting i forløbet.
- At modellens fem punkter er indbyrdes forbundne
4. De fem punkter i modellen er indbyrdes afhængige.
Som det fremgår af modellen, har den 5 punkter: Sammenhæng, tegn, tiltag, mål og evaluering. Disse punkter er indbyrdes afhængige, da er forbindelse mellem alle modellens 5 punkter dvs. der i alt er 20 sammenhænge.
Hvert element har jo 4 forbindelseslinjer og der er 5 punkter – altså 5×4 = 20 sammenhænge. Modellen er derfor også temmelig kompleks.
Det siger sig selv, at man ikke skal beskrive alle disse sammenhænge for at få det rette overblik. Men teoretisk set er der 20 sammenhænge i modellen.
Eksempel: Tegn er forbundet med evaluering, sammenhæng, mål og tiltag., da de er forbundet med linjer. Det betyder, at tegn ikke kan forstås uden at inddrage evaluering, sammenhæng, mål og tiltag. Tegn er ikke en isoleret størrelse, men afhængig af de andre 4 punkter i modellen.
Det som er vigtigt at lægge mærke er, at hvis tegnene f.eks. er uklare og forvirrende dvs. ikke logisk og præcist kan henføres til de 4 andre punkter i modellen bliver læringsforløbet i forhold til modellen diffust og uoverskueligt.
5. Det kan hurtigt blive vanskeligt og kompleks, når de 5 indbyrdes sammenhænge i modellen skal overføres til et læringsforløb i praksis.
Eksempel 1: Hvis målet for en læringsaktivitet er at øge lille Peters evne til selvstændigt at komme ind en leg med de andre jævnaldrende børn, er det jo vigtigt, at der er tegn på denne læring.
Hvad kunne være et tegn? At Peter står og kigger på de andre børns leg og venter på en invitation? At Peter aktivt forsøger at komme ind i legen ved at spørge om lov? Eller at Peter foreslår, hvordan han kan deltage i legen f.eks. ved at være købmand i en leg, der handler om at købe ind? Eller at han søger hjælp hos en voksen? Og hvor tit skal han så gøre det, for at nå målet?
Og hvis nu lille Peter, har forsøgt med de “normale” metoder for at komme ind i en leg (som man jo har læst om inden læringsaktiviteten) og stadigvæk ikke har formået at komme ind i en leg, er læringsaktiviteten så mislykket. Næppe – for det jo ikke kun Peter, der kan styre, hvem der kommer med i en leg. De børn, der allerede er i legen kan jo også være ufleksible, lidt for rigide eller domineret af en bestemt så det er umuligt for Peter at komme ind i legen.
Og hvis det skal være selvstændigt, er det vel ikke pædagogen, der skal gøre arbejdet. Men igen, hvornår gør Peter det selvstændigt? Helt alene uden hjælp? Med lidt hjælp? Nogle gange med hjælp?
Eksempel 2. Hvis sammenhængen i forløbet, er sprogudvikling i en børnehave i forhold til et praktikforløb, må man vide noget om sprogudvikling hos børn i børnehavealderen, for at kunne præcisere og begrunde forløbet i forhold til videns og færdighedsmålet for det pågældende praktikforløb.
Men hvor meget viden om sprogudvikling er nødvendig? Og er det i forhold til at bruge sproget grammatisk korrekt? Eller i forhold til at kunne udtrykke sig mere nuanceret, når forløbet er slut?
Og hvad vil det sige at bruge sproget nuanceret? Eller er det kropssproget i sprogudviklingen, der i virkeligheden er interessant? Eller er det at bruge et frækt sprog? Et drillesprog? Et omsorgssprog? Et dramatisk sprog eller er hensigten at lytte til sproget og fantasere?
Og hvem er sprogudviklingen for – altså målgruppen? Alle børnene, få børn, børn i en bestemt alder, børn med forskellig social baggrund, børn med samme social baggrund. Og hvad er målet? At kunne sige et nyt ord efter forløbet eller tre nye ord?
6. SMMTE-modellen er derfor også en refleksionsmodel.
Pointen i forhold til ovenstående 2 eksempler er, at det er svært og kompleks at få alle sammenhænge i modellen med. Derfor er modellen også en refleksionsmodel.
Den igangsætter et utal af refleksioner. Som jo er fint fordi man så lægger mærke til mange flere i forhold i aktiviteten og dermed kan rumme og forstå mange flere læringsmuligheder og læringstilstande.
På den anden side er man jo nødt til at stoppe med refleksionerne på et tidspunkt ellers løber det løbsk.
7. Lær af din erfaring.
Man må altså gøre sig klart, hvornår målet er nået. Og det betyder jo heller ikke, at hvis man fra starten har som mål, at læringsaktiviteten med Peter kun lykkedes, hvis målet er opfyldt.
Man lærer jo meget ved at lave “fejl” eller “skyde ved siden af” i forhold til de enkelte punkter. Altså læring om læring. Det kalder man metalæring fordi man er opmærksom på, tager kontrol over og tænker over sin egen læring.
8. Brug tid på at udfylde modellens 5 punkter.
Det er derfor en god ide at bruge tid på at udfylde modellens fem punkter med omhu og hele tiden spørge sig selv jf. ovenstående om f.eks. tegnene siger noget om , at målene er nået eller på vej til at blive nået. Eller om tiltaget egentlig har noget med sammenhængen at gøre. Og om det er svært at evaluere, hvis tiltaget i læringsaktiviteten ikke har nogen mål, som er målbare.
Men omvendt set, er det også her SMTTE- modellen har sin styrke fordi den som forudsætning har, at læringsforløb ofte forandres løbende og derfor må modellens punkter hele tiden justeres efterhånden, som man får mere erfaring med læringsaktiviteten. Modellen kan derfor også bruges som en udviklingsmodel.
4. Det kan stadigvæk hurtigt blive vanskeligt og kompleks, når de 5 indbyrdes sammenhænge i modellen overføres til et læringsforløb i praksis.
odellen viser derfor også kompleksiteten i et læringsforløb inden for det pædagogiske område.
MTTE-modellen eksemplificeret gennem en pædagogstuderendes konkrete planlægning af en sprogaktivitet med tre børn i en børnehave i 1. praktik, hvor hun fokuserer på sproglig udvikling, som er et målkrav i dagtilbudsloven. Den studerende trækker i sine didaktiske refleksioner på både Rousseaus tematiseringer i forholdet mellem børneperspektiv og samfundsperspektiv og Bourdieus teori om habitus i forhold til at forstå den praktiske sans.
Eksempel:
Sammenhæng: Jeg har valgt SMTTE-modellen i forhold til mit vidensmål og færdighedsmål om at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere en aktivitet eller et kortere forløb. Jeg har valgt, at det skal handle om at udvikle og understøtte børnenes sprog.
Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre og er en vigtig faktor, når samspil mellem børn opstår. Sprog har betydning for barnets udvikling af forståelse af sig selv i forhold til omverdenen og øger barnets mulighed for at forstå andre, og blive forstået af andre. Barnets sprogudvikling er i fokus fra 3-6 år, og i det daglige pædagogiske arbejdes der med sprogstimulering, herunder at stimulere barnets ordforråd og forståelse af begreber og regler.
Jeg har valgt en lille gruppe børnehavebørn, hvor jeg har lagt mærke til, at tre af børnene har særlige sproglige udfordringer i forhold til ordforråd, forståelse af begreber og udtale.
Jeg vil kunne nå at gennemføre mit forløb hver tirsdag i tre uger.
Figur 25.2
SMTTE-modellen er udarbejdet ved Pedagogisk Senter, Kristiansand, Norge.
Mål: At udvikle de tre børns sproglige kompetencer, og med det mener jeg at styrke børnenes ordforråd for at kunne udvikle et nuanceret sprog og begrebsverden, og at de tre børn får opbygget en sproglig selvtillid, får udviklet deres forståelse for forskellige ord og får udtrykt sig. Mål er også at understøtte børnenes nysgerrighed til rim og remser således, at børnene bliver styrket i ordlyd, rim og remser.
Tiltag: Leg med ord, ordspil, sange med fagter, sanglege, rim og remser.
Tegn: At børnene gerne vil de sproglige aktiviteter, eksempelvis selv udtrykker ønske om igangsættelse af sproglige aktiviteter som rim, remser, ordspil og lyttelege. Børnene synger med på sangene.
Evaluering: Børnenes udbytte måles, ved at børnene siger flere ord, og deres udtale bliver tydeligere, At børnene gennem leg laver rim og remser, både kendte og selvopfundne. At de udviser turtagning.