SMTTE – Konstruktiv kritik af et konkret sprogforløb i praktikken i en børnehave.

Billedet af en studerende der læser om smtte-modellen.
Godt med konstruktiv kritik af et konkret eksempel på et læringsforløb i praktikken.
Billede af smtte-modellen
Af Søren Lauridsen – online-studiehjælp. Lektor i pædagogik

Om artiklen.

SMTTE i praksis. Her får du en konstruktiv kritik af et konkret læringsforløb om sprogudvikling i en børnehave så du får et indtryk af, hvad du måske kan gøre bedre for at lykkedes med dit eget.

1. Konstruktiv kritik af et eksempel på et konkret læringsforløb fra afsnit 25.8 i bogen: Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed.

2. SMTTE modellen er her eksemplificeret gennem en pædagogstuderendes konkrete planlægning af en sprogaktivitet med tre børn i en børnehave i 1. praktik, hvor hun fokuserer på sproglig udvikling, som er et målkrav i dagtilbudsloven. Den studerende trækker i sine didaktiske refleksioner på både Rousseaus tematiseringer i forholdet mellem børneperspektiv og samfundsperspektiv og Bourdieus teori om habitus i forhold til at forstå den praktiske sans.

Min kommentar: Det er noget upræcist, hvad der dels menes med Rousseaus tematiseringer med børneperspektiv og samfundsperspektiv og dels Bourdieus teori om Habitus og den praktiske sans?

Sammenhæng: Jeg har valgt SMTTE modellen i forhold til mit vidensmål og færdighedsmål om at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere en aktivitet eller et kortere forløb. Jeg har valgt, at det skal handle om at udvikle og understøtte børnenes sprog.

Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre og er en vigtig faktor, når samspil mellem børn opstår. Sprog har betydning for barnets udvikling af forståelse af sig selv i forhold til omverdenen og øger barnets mulighed for at forstå andre, og blive forstået af andre. Barnets sprogudvikling er i fokus fra 3-6 år, og i det daglige pædagogiske arbejdes der med sprogstimulering, herunder at stimulere barnets ordforråd og forståelse af begreber og regler.

Jeg har valgt en lille gruppe børnehavebørn, hvor jeg har lagt mærke til, at tre af børnene har særlige sproglige udfordringer i forhold til ordforråd, forståelse af begreber og udtale. 

Jeg vil kunne nå at gennemføre mit forløb hver tirsdag i tre uger’

Min kommentar:

  1. Det ville være bedre hvis den studerendes undren havde stået først i afsnittet fordi det aktualiserer og præciserer, hvad der er på spil for den studerende. Og gør forløbet mere autentisk fra starten. Så kan formalia komme bagefter. Det giver for mig at se en bedre logisk sammenhæng og nysgerrighed efter at læse om forløbet.

2. En præcision af hvilket sprog, der undersøges – er det det dels det verbale eller non verbale og dels hvilken sprogtype ( frækt sprog, sjovt sprog, sag ligt sprog, eventyr sprog etc. ) den pædagogstuderende vil undersøge. Det ville efter min mening skærpe muligheden for at gøre målene mere præcise og målbare. Og sikre, at tegnene iagttages på en mere sikker måde.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er csm_34_SMTTE-modellen_84698f85db.png
Billede af smtte modellenbogen Demokrati og pædagogik
Em gruppe pædagogstuderende diskuterer om SMTTE modellen er velegnet i et læringsaktivitets forløb i praktikken.

Mål: At udvikle de tre børns sproglige kompetencer, og med det mener jeg at styrke børnenes ordforråd for at kunne udvikle et nuanceret sprog og begrebsverden, og at de tre børn får opbygget en sproglig selvtillid, får udviklet deres forståelse for forskellige ord og får udtrykt sig. Mål er også at understøtte børnenes nysgerrighed til rim og remser således, at børnene bliver styrket i ordlyd, rim og remser.

Min Kommentar: Målene er noget upræcise. Hvad skal der til for at man kan sige at ordforrådet er styrket. Fem nye ord, ti nye ord og hvilke ord tæller med? Og hvad er et nuanceret sprog? Det står ikke særligt klart og afhænger jo af, hvilke forudsætninger deltagerne har i forhold til f.eks. socialbaggrund.

Tiltag: Leg med ord, ordspil, sange med fagter, sanglege, rim og remser.

Min kommentar: Der står ikke noget om hvorfor netop disse tiltag er velegnet i forhold til modellens øvrige punkter. Og hvordan udføres de i praksis: Er det overvejende pædagogen der styrer aktiviteterne og børnene er passive modtager? Eller lægger tiltagene op til, at børnene har mulighed for medbestemmelse og medindflydelse på tiltagene og dermed aktiv deltagende? Vi ved jo, at aktiv deltagelse og medindflydelse skærper motivation og lyst og dermed læringspotentialet.

Tegn: At børnene gerne vil de sproglige aktiviteter, eksempelvis selv udtrykker ønske om igangsættelse af sproglige aktiviteter som rim, remser, ordspil og lyttelege. Børnene synger med på sangene.

Min Kommentar: Det er gode tegn, hvis børnene selv tager initiativ og udtrykker ønske om igangsættelse af de 5 tiltag. Men tegnene er efter min mening noget uklare og diffuse i forhold til målet. Hvordan kan man konkret se, at ordforrådet er udvidet og børnenes begrebsverden udviklet? Tegnene siger mere om motivation og lyst fremfor det intenderede at styrke børnenes ordforråd og udvikle et nuanceret sprog og begrebsverden

Evaluering: Børnenes udbytte måles, ved at børnene siger flere ord, og deres udtale bliver tydeligere, At børnene gennem leg laver rim og remser, både kendte og selvopfundne. At de udviser turtagning.

Min kommentar: En noget utydelig og uklar evaluering. At børnene siger flere ord betyder jo ikke at deres ordforråd er forstærket. Det kunne jo være de samme ord. Og hovedmålet om at styrke og udvikle børnenes sprog og begrebsverden indgå slet ikke i evalueringen.

Man kan derfor ud fra evalueringen konkludere, at hvis børnene siger flere tydligere er læringsaktiviteten lykkedes. Det må siges at være et noget svagt kriterium for pædagogisk kvalitet i sprogudvikling. Og hvorfor indgår modellens øvrige punkter ikke i evalueringen. Det er noget mystisk.

Det virker som om at det har gået lidt for hurtigt med at lave læringsforløbet, da refleksionerne er noget overfladiske og faktisk ikke tager hensyn til modellens indbyggede dynamik og punkternes indbyggede afhængighed.

Kontakt.

Søren Lauridsen. Cand. pæd. pæd. Lektor i pædagogik på pædagoguddannelsen.

Telf.: 28 59 95 50 

E-mail: sla.lauridsen@gmail.com. 

Interne link.

  1. Vanskeligheder med at læse: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/index.php/velkommen-til-selvstudie-i-akademisk-laeseteknik/

2. Noter skaber overblik: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/index.php/notatteknik-saa-du-husker-tekster-og-laerer-bedre/

3. En guide til skriftlige opgaver: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/index.php/den-bedste-skriftlige-opgave/

Eksterne link.

1.Video med præsentation af SMTTE modellen: https://www.stenner.dk/courses/6405/lessons/88400

2. SMTTE-modellen for planlægning, evaluering og gennemførelse af pædagogiske forløb: http://Model for planlægning, evaluering og gennemførelse af pædagogiske forløb INFODEL

3. SMTTE modellen en dynamisk model til planlægning, gennemførelse, evaluering og refleksion: https://paedagogik.systime.dk/?id=297

3. Evaluering af SMTTE modellen: https://journals.ucn.dk/index.php/cepra/article/view/89/86

Hvis du har en kommentar eller et spørgsmål om pædagogik, besvarer jeg det gerne og helt gratis - naturligvis.