- Pædagogik og sociologi – hvordan er sammenhængen?
Her er en række definerende formuleringer i punktform, der søger at præcisere forholdet og sammenhængen mellem pædagogik og sociologi.
- Pædagogik og sociologi beskæftiger med og ønsker at pege på hvorfor og hvordan, vi mennesker bliver til dem, vi er ud fra de fælles vilkår og betingelser, vi alle er underlagt.
- Pædagogisk sociologi er videnskaben om de sociale faktorers betydning for børn, unge, voksne og ældres sociale identitet.
- Pædagogisk sociologi er videnskaben om de strukturelle rammers betydning for opdragelse, undervisning, socialisering og uddannelse og hvordan og hvorfor, det får betydning for den enkelte og for samfundet.
- Den pædagogiske sociologi tematiserer i et teoretisk såvel som empirisk perspektiv forudsætningerne/vilkårene for opdragelse, socialisering, uddannelse og kvalificering ud fra sociale baggrundsfaktorer som livsform, klasse, køn, etnicitet m.v. og i relation til fænomener som lighed, selektion, social arv og social mobilitet, uddannelsesvalg etc. (Sociologisk leksikon)
Filosoffen Anders Fogh Jensen opsummerer ovenstående på følgende måde i forhold til Bourdieu Citat : “Sociologien skal afdække de mekanismer, der får mennesker til at handle, som de gør. Mennesker handler i høj grad som de gør, fordi de ikke ved hvad de gør. Mennesker styres gennem forestillinger om virkeligheden, forestillinger om hvordan den sociale verden er bygget op, hvad man er og ikke er, hvad man kan og ikke kan, hvad man bør og ikke bør osv. I en vis forstand er det derfor i sidste ende sociologens opgave at være frisættende: At vise, at de kognitive bånd, der binder folk, ikke er nødvendige, men historiske bånd, der kan ændres, om end det tager lang tid.“
Opsummering af forholdet mellem pædagogik og sociologi.
Pædagogisk sociologi som videnskab forsøger at begribe dvs. begrebssætte forholdet mellem pædagogik og sociologi. Pædagogisk sociologi beskæftiger sig med de vilkår, som vi alle er fælles om, som mennesker i en social sammenhæng, men som vi ikke altid er klar over, medmindre vi har læst om det i sociologien eller har mødt nogle mennesker, der har reflekteret over det. Sociologien beskæftiger sig derfor især med det som gør os mennesker ufrie. Det som vi er afhængig af og ikke kan undslippe.
Det er et grundvilkår for os alle i det danske samfund, at vi eksempelvis, har rettigheder til velfærdsydelser, men hvad er det for vilkår, der gør at vi f.eks. er nødt til at søge om kontanthjælp? Og hvilken status har man i Danmark, hvis man er på kontanthjælp? Og hvad er det for vilkår og parametre, der styrer og bestemmer denne status? Sociologien ønsker i denne sammenhæng at pege på de mekanismer/vilkår/forudsætninger, der gør os til den vi er, ud fra vilkår, som vi ikke kan undslippe nemlig, at hvis vi søger kontanthjælp så medfører det også, at man pludselig også har en bestemt socialposition eller status.
Og så kommer pædagogiske begreber som skole, uddannelse, læring, opdragelse, frihed, inklusion, eksklusion, selektion, social kontrol magt og tvang og især formning af mennesker hurtigt ind i billedet.
For mennesker med ingen uddannelse, er oftere på kontanthjælp end mennesker med en uddannelse. Og hvor får man en en uddannelse? I skolen og hvad er skolens opgave? At lære børene noget så de kan få en uddannelse, det kaldes undervisning, men hvorfor formår skolen så ikke at give alle en uddannelse? Og hvorfor oplever nogle børn og unge, skolen som et ufrit og kedeligt sted – og i værste fald som et ulideligt fængsel? Skolen og vores uddannelsessystem gør noget ved børn og unge som de ikke selv er herre over eller umiddelbart kan gøre noget ved. Skolen er dermed også med til at selektere børn og unge selvom formålet er det modsatte. Og det er de betingelser i skolen, som gør at nogle nogle klarer sig bedre end andre som uddannelsessociologien beskæftiger sig med. Derfor er der en klar sammenhæng mellem pædagogik og sociologi.
Omvendt set er der nyere tendenser inden for sociologien, der forsøger at se positivt på sociologiske spørgsmål: At undgå elendighedstænkning og afdækning af ufriheds faktorer. Og det er den mere positive sociologi, som beskæftiger med, hvordan er social orden muligt under frihedens vilkår?
Nedenfor er der link til uddybning af ovenstående.
Interne link til artiklerne.
1. Pierre Bourdieu belyst ud fra Habermas: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/introduktion-til-bourdieu/
2. Michelle Foucault og magt: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/magt-og-paedagogik-i-et-focault-perspektiv/
3. Luhmann og systemteori. En introduktion: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/luhmann/
4. Undervisning og læring i et Luhmannsk perspektiv: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/luhmann-undervisning-og-laering-i-et-luhmannsk-systemperspektiv/
5. Luhmanns konstruktivisme og metoderegler. En grundig indføring:https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/luhmann-i-videnskabsteoretisk-perspektiv/
6. Luhmann – litteratur og link: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/luhmann-litteratur-og-internet-links/
7. Goffman og mikrosociologi : https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/goffman-en-teori-om-socialkonstrueret-indtryksstyring-i-mikrosociologisk-perspektiv/
Eksterne link i prioriteret rækkefølge.
1. Pædagogisk og sociologi: https://kandidat.au.dk/paedagogisksociologi/
2. Video om pædagogisk sociologi: https://www.youtube.com/watch?v=n89C67r46C8&ab_channel=FacultyofArts%2CAarhusUniversitet
3. Bourdieus sociologi: Anders Fogh Jensen: https://www.filosoffen.dk/artikler/artikler-noter-taler-foredrag/sociologi/bourdieu/bourdieus-sociologi/
4. Sociologi og frihed: https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/4723/5160
