Frigørende pædagogik

Frigørende pædagogk
Frigørende pædagogik – har den betydning i dag?
Af Søren Lauridsen – lektor i pædagogik

Frigørende pædagogik. Baggrunden.

Retningen er især udformet af brasilianeren Paulo Freire`s pædagogiske arbejde med drengebørn i Brasiliens slumkvarterer.

Frigørende pædagogik
Paulo Freire – 1921 -1997.

Og videnskabeliggjort af Frankfurter skolen med Max Horkheimer i spidsen for en lang række fremtrædende filosoffer, økonomer og psykoanalytikere.

Frigørende pædagogik
De ledende tænkere fra Frankfurter Skolen i en ældre udgave.

Frigørende pædagogik eller kritisk dialog orienteret pædagogik er en pædagogisk retning, hvis formål er frigørelse fra enhver form for undertrykkelse af mennesker.

Denne pædagogiske retning har en række kendetegn:

  • Samfundet bør indrettes så det er befriet for enhver form for magt, undertrykkelse og social ulighed.
  • Menneskesynet bag retningen opfatter mennesket som et erkendende rationelt kritisk væsen. Mennesket formes i en dynamisk vekselvirkning (dialektik) mellem individ og samfund. Individet påvirker samfundet og samfundet påvirker individet. Det kaldes også aktør princippet.
  • Samfundet er derfor menneskeskabt og kan forandres. Det betyder mennesket igennem erkendelsesprocesser om sig selv og samfundet frigøres så det handler, tænker og føler mere frit
  • Opdragelsesmålet eller det pædagogisk princip er derfor at frigøre (emancipere) eller ophæve mennesket fra undertrykkende forhold af enhver art. Afdække virkeligheden som den i virkeligheden er.
  • Give mennesket kritisk indsigt i egen selvforståelse og klargøre eventuelle ubevidste handlemønstre, der fordrejer og er dominerende i forhold til egne og andres ”sande” interesser, ønsker og behov.
  • Pædagogens opgave er nu at føre eller tilvejebringe den kritiske samtale ud fra det enkelte menneskets konkrete livssituation for herigennem at få indblik i og opspore begrænsende forhold i eget og andres liv. Eksempelvis undertrykkelse (repression) på baggrund af køn, race, politisk overbevisning, fundamentalisme, politik, religiøse bevægelser, medier, reklamer.
  • Kritik.
    Bliver frigørende pædagogik til terapi eller bedrevidenhed? Skal vi behandles af professionelle? Hvor går grænsen mellem falsk og ægte dialog mellem et sandt og falsk ”selv” og hvem er egentlig i stand til at formulere det ”gode liv”.

Interne link.

Indlæringspædagogik: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/index.php/indlaeringspaedagogik/

Reformpædagogik: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/index.php/reformpaedagogik/

Eksterne link.

Hvis du har en kommentar eller et spørgsmål om pædagogik, besvarer jeg det gerne og helt gratis - naturligvis.