Spørgeskema. Artiklen giver en grundig indføring i, hvordan du laver en spørgeskemaundersøgelse, der honorerer kravene på pædagoguddannelsen til professionsbachelorprojektet.
Artiklen er med særlig henblik på at hjælpe pædagogbachelorstuderende. Men lærerstuderende, socialrådgiverstuderende og diplomstuderende, kan også bruge den som inspiration til teori og begrebsafklaring i forhold til, hvad er et sørgeskema, data, analyse, validitet, reliabilitet, gyldighed, pålidelighed, kvantitativ, kvalitativ, meningsskabende, meningstydende, metode, målkategorier, svarkategorier, målgruppe, repræsentativitet eller eksempel etc..
Der er forklarende fodnoter undervejs, som kan ses sidst i artiklen.
God læselyst.
1. Indledning.
Det er ikke altid let at indsamle anvendelige data i en spørgeskemaundersøgelse, hvor anvendelige data, er det samme som gode svar. Denne artikel viser nogle af de grundlæggende forudsætninger for, hvordan, du laver en anvendelig spørgeskemaundersøgelse og dermed undgår, de mest oplagte faldgruber.
Derfor er det altid en god ide at bruge tid på at planlægge din spørgeskemaundersøgelse. Det kaldes at udarbejde et undersøgelsesdesign, som henviser til den overordnede teoretiske og begrebslige ramme for indsamling og analyse af data (svarene). På denne måde skaber, du dels et overblik over spørgeskemaundersøgelsens grundlæggende forudsætninger og dels kommer du godt fra start og dine analyser af praksis bliver lettere.
2. Kravene til empiriske undersøgelser på pædagoguddannelsen i bachelorprojektet
I de senere år er empiriske undersøgelser dvs. erfaringsbaserede undersøgelser med udgangspunkt i en konkret pædagogisk praksis – den pædagogstuderendes praktikforløb blevet et meget tydelig krav som den pædagogstuderende skal opfyldefor et bestå sin bacheloreksamen. Det er altså den studerendes egne konkrete erfaringer fra praksis, der udgør grundlaget for spørgeskemaundersøgelsen.
Professionshøjskolen VIA formulerer således kravet om empiriske undersøgelser i forhold til den studerendes bachelorprojekt på følgende måde (studieordningen (2021).s.33):
”I løbet af periodens første 15 hverdage skal den studerende, vejleder samt kontaktperson afholde et møde, hvor den valgte problemstilling og periodens empiriproduktion i form af undersøgelsesdesign fremlægges og godkendes af alle parter…….. Projektet skal endvidere indeholde en empirisk baseret analyse af den valgte problemstilling samt en perspektivering af analysen i forhold til sociale, institutionelle og samfundsmæssige forhold (jf. uddannelsesbekendtgørelsens bilag 6).”
Der er altså ikke nogen vej udenom for den studerende. Der skal laves en empirisk undersøgelse med et tilhørende undersøgelsesdesign i forhold til praktikforløbet inden for de første 15 dage af praktikforløbet. Så udover at skulle forholde sig til en ny arbejdsplads med nye kolleger, brugere, børn, forældre etc., skal du ret hurtigt gøre dig klart, hvad det er, du empirisk vil undersøge og hvordan du vil undersøge det og hvorfor du vil undersøge det.
3. Hvorfor er kravet om en empirisk undersøgelse opstået?
Begrundelsen for at indføre empiriske undersøgelser i den pædagogstuderendes bachelorprojekt er, at gøre pædagoguddannelsen mere praksisorienteret og mindre abstrakt teoretisk. Noget som pædagoguddannelsen ofte har fået kritik for2.
Men, og der et men. En empirisk undersøgelse kræver jo, at man ved noget om, hvordan man laver en empirisk undersøgelse. Og hertil er man nødt til at læse om det i relevant litteratur (artikler,bøger eller en lydbog) eller få det fortalt af en god underviser eller andre, der ved noget om emnet.
Det betyder, at selvom en empirisk undersøgelse skal gøre uddannelsen mere praksisnær betyder det ikke, at man holder op med kritisk at undersøge, hvordan den undersøgelse, man vil bruge i sit bachelorprojekt bedst kan udarbejdes. Det kaldes som før nævnt undersøgelsesdesignet eller spørgeskemaets udformning. I denne artikel er undersøgelsesdesignet en spørgeskemaundersøgelse.
4. Spørgeskemaets bedømmelsesgrundlag.
Niveauet for din spørgeskemaundersøgelse bliver bedømt ud fra et kompetencemål i handlingsrummet, der for en pædagogstuderende lyder 3,: ” Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge” og på et forståelsesniveau, der lyder ” Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode ”4.
Hvordan man så fortolker disse rammer/kriterier, er så det store spørgsmål, men for at komme det lidt nærmere, kan du eventuelt bruge Blooms taksonomi5.
Blooms taksonomi.
Taksonomien (inddelingsprincippet) viser, hvilket læringsniveau dvs. trin i taksonomien dit bachelorprojekt bevæger sig på. Jeg vil kalde det faser/processer i dit spørgeskemaprojekt, for at fremhæve læringsperspektivet frem for præstationsperspektivet (din eksamenskarakter). Her er Blooms taksonomi i skemaform i forhold til præstationsniveau og læringsfase i din spørgeskemaundersøgelse på pædagoguddannelsen. Men det gælder selvfølgelig alle professions – og diplomuddannelser.
Men hver opmærksom på, at hvis du bruger Blooms taksonomi som en struktureret fremgangsmåde i udformningen af dit bachelorprojekt, at du godt (er en god ide) må bevæge dig på trin to før trin fire eller fem i dit spørgeskemaprojekt.
Det kan eksempelvis være en god ide at se et konkret eksempel og analyse på en spørgeskemaundersøgelse inden for det emne, du arbejder med før du læser om hvad det er, hvorfor og hvordan du laver det samt hvilken resultater spørgeskemaet kommer frem til efter analysen. Det kan også være, du først bliver interesseret i at læse om kritik af spørgeskemaer. Taksonomien skulle gerne være læringsfremmende frem læringshæmmende.
Alligevel er der nok en tendens til, at en topkarakter gives til den/de studerende, der kan bevæge sig på trin 6, som forudsætter, at du har bevæget dig på de andre trin, men som sagt ikke nødvendigvis slavisk. For mig at se, kan Blooms taksonomi, når den bruges som en fremgangsmåde i udformningen af dit spørgeskemaprojekt ses som en dynamisk model, hvor du bevæger dig frem og tilbage mellem alle faserne.
Men her skemaet:
Trin 1. Kendskab. Den indledende fase
Præstation: Du skal kunne genkende og gengive: Hvad er en spørgeskemaundersøgelse, hvorfor bruger man dem og hvordan laver man dem. Kravet til viden kan naturligvis være mere eller mindre omfattende og mere eller mindre detaljeret.
Læringsproces: Her er du , i den første fase i dit spørgeskemaprojekt, hvor det gælder om at arbejde dig ind på emnet spørgeskemaundersøgelser. Det kan imidlertid gøres på forskellige måder. Du kan starte med at læse om spørgeskemaundersøgelser inden du læser om nogle færdige eller du kan gøre det omvendt eller kombinere, de to tilgange.
Trin 2. Forståelse. Dybere indsigt i spørgeskemaundersøgelser.
Præstation: Forståelse stiller udover ovennævnte krav om genkendelse og gengivelse af viden også krav om, at man selvstændigt dvs. med egne formuleringer på et nuanceret grundlag og med teori og fagbegreber kan forklare: Hvad er en spørgeskemaundersøgelse, hvorfor bruger man dem og hvordan laver man dem.
Læringsproces: Her er du i anden fase af dit spørgeskemaprojekt, hvor du tilegner dig en dybere viden om spørgeskemaundersøgelser.
Trin 3. Anvendelse.
Præstation: På dette niveau skal du kunne omsætte din viden og færdigheder fra trin 1 og 2 og demonstrere, at du er i stand til at lave en konkret spørgeskemaundersøgelse, udsende den og få den tilbage.
Læringsproces: Her lærer du, hvordan du konkret udformer en velovervejet spørgeskemaundersøgelse og de udfordringer det stiller. Måske er det nødvendigt at vende tilbage til trin 1 eller 2.
Trin 4. Analyse.
Præstation: På dette niveau viser du, at du ved analysere din spørgeskemaundersøgelse kan opbygge viden om det, du undersøger. Det betyder, at du er istand til at lave en systematisk og kontrolleret undersøgelse af den empiri, du har indsamlet dvs. dine data (svarene, fra dem der svarer – respondenterne). Hvad fortæller/ikke fortæller svarene i forhold til den helhed, du undersøger. Det kan eksempelvis være i forhold til helheden: ”Børnehave børns trivsel i din praktikbørnehave set ud fra forældrenes perspektiv”.
Læringsproces: Her møder du en opgave med at analysere et spørgeskema. Læringen består i at finde ud, hvad dit spørgeskema har givet af svar på de enkelte spørgsmål.
Trin 5. Syntese.
Præstation: På dette trin samler du op på din analyse forstået på den måde, at din analyses delelementer samles til en helhed. Her skal du kunne kombinere og se sammenhæng i tingene.
Læringsproces: Hvad har du samlet set fundet ud af i din undersøgelse? Hvad kan du konkludere og hvorfor.
Trin 6. Vurdering.
Præstation: På dette sidste trin i din spørgeskemaundersøgelse, finder du din kritiske sans frem ved, at du med dine egne formuleringer vurderer i hvilket omfang dit spørgeskemaprojekt kan siges at give pålidelige og gyldige svar. Og desuden gøre dig etiske overvejelser, når og hvis du kommer med begrundede løsningsforslag i forhold til, hvad, hvorfor og hvordan din spørgeskemaundersøgelse kan igangsætte begrundede handlingsinitiativer.
Læringsproces: Her er du kommet til et punkt i din læreproces, hvor du lærer at vurdere en spørgeskemaundersøgelse kritisk. Denne læringsproces er meget vigtig fordi en spørgeskemaundersøgelse altid har sine begrænsninger og forudsætninger. Nogle spørgeskemaer betyder eksempelvis, at nogle børn, unge og voksne indplaceres i bestemte målkategorier og dermed er muligheden for stigmatisering tilstede. Et spørgeskema siger altid kun noget, om det, det siger. Ikke andet. Det er derfor også godt at diskutere et spørgeskemas pædagogiske begrænsninger.
5. Selve udarbejdelsen af spørgeskemaet. Ni punkter, du indledningsvist bør være opmærksom på. Artiklen uddyber senere de ni punkter.
1.Du kan/bør allerede i dit sidste praktikforløb begynde at gøre dig overvejelser i forhold til, hvad det er, du vil undersøge empirisk. Så er du i gang og vil undgå stress.
2. Sørg for at din praktikvejleder og kontaktperson fra uddannelsen, er med fra starten og involveret i dit spørgeskemaprojekt. Det giver ro og sikkerhed i forhold til din bacheloreksamen. Det vigtigste i starten af bachelorprojektperioden, er at få godkendt, hvad du vil undersøge, hvordan du vil undersøge det og hvorfor du vil undersøge det.
Gør dig derfor helt klart, hvad det er, du vil undersøge og vide noget om. Jo mere præcis, du er i forhold til at definere og begrebssætte, hvad det er, du vil undersøge, jo bedre bliver din spørgeskemaundersøgelse. Og jo bedre bliver din vejledning.
Heraf følger, at du er nødt til at bruge en del tid på at udarbejde et undersøgelsesdesign med tilhørende spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen.
Men det er givet godt ud i sidste ende. En forhastet undersøgelse med et uigennemtænkt undersøgelsesdesign og upræcise spørgsmål, er mindre anvendelig og i visse tilfælde faktisk ikke så meget værd.
3. Det er vigtigt at læse artikler om det emne, du vil undersøge ved eksempelvis at søge på google, der kan give dig inspiration og viden om det,du vil undersøge ellers bliver punkt 2 upræcist.
Når du søger på google, er det en god ide, at du har en systematik i søgningen. Det er ofte godt at starte med at skrive ”pædagogik og …….. det emne du vil undersøge, hvis du ikke er helt klar over, hvad du mere præcist vil undersøge.
Du kan eksempelvis bruge søgeordene ”pædagogik og børnehavebørns trivsel”, hvis du interesserer dig for trivselsbegrebet i forhold til børnehavepædagogik. Det kan også være ”pædagogik og livskvalitet eller ”pædagogik og eksklusion”. På denne måde orienterer du dig i, hvad andre har skrevet, om det du vil undersøge.
En søgning på google med søgesætningen ”pædagogik og børnehavebørns trivsel” giver flere gode links. Det er en god ide at forsætte søgningen ved at trykke på overskriften ” Videnskabelige artikler for pædagogik og børnehave børns trivsel” fordi du så er sikker på at få forskningsbaseret viden. Omvendt, kan det også være en god ide at læse mere ”almindelige” tekster så du mindsker afstanden mellem det, du ved i forvejen og det du gerne vil vide mere om inden, du bevæger dig ud i mere komplicerede tekster om emnet.
En anden god ide, er at læse litteraturlisten i de artikler, du læser fordi de ofte kan give inspiration til yderligere læsning i forhold til eksempelvis præcision i din undersøgelse og bachelorprojektet. Præcision betyder, at du indkredser din spørgeskemaundersøgelse til noget bestemt.
Eksempelvis, at du ved at læse en artikel om ”Udvikling og evaluering af legebaseret pædagogik” med følgende link: C:\Users\slala\Downloads\ucnadmin,+Cepra_no28_Januar2022_Torben-Næsby_Heidi-Bang_Birgitte-Skov_Karsten-Brinkmann (4).pdf , bliver interesseret i at præcisere dit emne om børnehavebørns trivsel i forhold til legebaseret pædagogik, hvor problemet er, at pædagogerne har svært ved at indgå i og rammesætte børns leg på kvalificerede måder. Her er perspektivet på trivselsbegrebet altså i forhold til didaktiske overvejelser i forhold til om børnehavebørns trivsel øges, hvis pædagogerne deltager i børns leg på en læringsfremmende måde
Eller formuleret som et problem: Hvordan kan det være, at pædagogerne ikke i særlig høj grad deltager og involverer sig i børns leg, når dagtilbudsloven peger på, at børnehavebarnets leg er centralt for deres læring og trivsel?
Her skal man dog være meget opmærksom på at trivselsbegrebet indkredses som en del af barnets læring og udvikling. Derfor er det ogsåen god ide at læse om forskellige definitioner af begrebet trivsel, så du er helt sikker på, at du skriver om det, du skriver om.
5. Gør dig realistiske overvejelser i forhold til, hvordan, du kan gennemføre spørgeskemaundersøgelsen.
Hertil kan din praktikvejleder være en god hjælp, da hun/han kender institutionen, børnene, brugerne, vennerne, forældrene og kollegerne etc.. Og din kontaktperson fra uddannelsen, kan hjælpe dig med at gøre spørgeskemaundersøgelsen videnskabelig funderet i forhold til kravene på pædagoguddannelsen og sørge for, at den ikke bliver for omfattende eller for simpel. På denne måde deler du også ansvaret, hvilket skaber tryghed.
6. Juridiske retningslinjer.
Når man laver en spørgeskemaundersøgelse, er det meget vigtigt at følge disse tre juridiske retningslinjer:
A. Du må ikke overlade din empiriundersøgelse til andre, herunder dine data (svarerne) og den skal være opbevaret så de ikke kan tilgås af andre end dig selv og skal slettes eller anonymiseres ved projektets afslutning. Du har dermed lovpligt til at behandle personidentificerende oplysninger fortroligt.
B. Når du formidler dit spørgeskemas undersøgelsesresultater til din eksamen, skal du sørge for at ingen af respondenterne kan identificeres. Og hvis du ønsker at formidle dine resultater ud over til din eksamen f.eks. i en jobansøgning, artikel eller til et formidlingsseminar skal du sørge for at alle respondenter, informanter og institution(er) er anonymiseret.
C. Du skal altid informere nærmere om dit spørgeskemaprojekt herunder dit navn, formålet med projektet, at det er frivilligt at deltage og alle deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen til enhver tid kan trække sit samtykke til deltagelse tilbage. Det gælder således før, under og efter din spørgeskemaundersøgelse.6
6. Et spørgeskema sendes ikke ud til tilfældige respondenter (dem der skal svare på spørgsmålene), du må derfor gøre dig overvejelser over, hvem det kan være godt at spørge og hvorfor. Det kaldes for spørgeskemaets repræsentativitet og er dem, der er med i undersøgelsen fordi de er vigtige for at undersøgelsen bliver valid (gyldig) dvs. måler det, den har til hensigt at måle.
Sørg for at der er balance i udpegningen af respondenter så du ikke kun spørger en bestemt gruppe. Det gælder særligt i kvalitative spørgeskemaer, hvor der kun er få respondenter medens en kvantitativ spørgeskema undersøgelse eksempelvis i din praktikbørnehave sikrer en vis repræsentativitet fordi du forholdsvist enkelt har mulighed for at spørge, dem du vil spørge.
Men du skal også være opmærksom på, at repræsentativiteten kunne være bedre, hvis du spurgte mange børnehaver. Men det behøver du ikke på det niveau som du bevæger dig på i bachelorprojektet.
Her er det nok, at du koncentrerer dig om din praktikbørnehave. Det vigtigste er, at du har kritisk viden og færdigheder i forhold til at lave et spørgeskema, analysere det, vise resultater og vurdere det kritisk i forhold til fordele/ulemper og have etiske overvejelser i forhold til handlingsinitiativer og løsningsforslag.
7. Et spørgeskema kan både være kvantitativt og kvalitativt.
Kvantitative spørgeskemaundersøgelser også kaldet et survey7, undersøgere udbredelsen af et pædagogisk vidensområde (emne, tema), en holdning eller synspunkt og søger at skabe mening medens en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse undersøger egenskaberne eller kvaliteten ved dem og drejer sig om hvad er karakteristisk ved det, du undersøger og vil derfor at være meningstydende.
Kvantitative spørgeskemaundersøgelser søger derfor forklaringer på fænomenet (emne, tema, holdning eller synspunkt ) medens kvalitative spørgeskemaundersøgelser søger at forstå dem.
Kvantitative spørgeskemaundersøgelser udarbejdes overordnet på baggrund af det naturvidenskabelig paradigme, der søger at finde lovmæssige årsagssammenhænge, der kan eftervises objektivt, positivt og faktuelt ud fra tal (nomotetisk videnskabsideal8) medens kvalitative spørgeskemaundersøgelser overordnet udarbejdes ud fra et humanistisk paradigme, hvor det enkelte menneskes egen forståelse er i centrum (hermeneutisk videnskabsideal9).
Kvantitative spørgeskemaundersøgelser er dermed mere objektivistisk faktuelt orienteret. Det vil eksempelvis sige, at jo flere forskellige, der mener, det samme jo bedre er gyldigheden (validiteten) af spørgeskemaundersøgelsen10 11medens kvalitative spørgeskemaundersøgelser, er mere subjektivistisk personligt orienteret og søger den mening som den enkelte respondent tillægger det, du undersøger.
Derfor spørges der i kvalitative spørgeskemaundersøgelser ofte kun et mindre antal respondenter. Derfor er reliabiliteten (pålideligheden) ofte bedre end de kvantitative, da chancen for at misforstå, de lukkede spørgsmål, som kendetegner kvantitative spørgeskemaundersøgelser, er mindre til stede i de åbne spørgsmål, der som sagt kendetegner kvalitative spørgeskemaer.
På den anden side mener nogle forskere, at det kvalitative spørgeskema er mindre gyldigt, da man spørger et mindre antal respondenter. For at overkomme dette problem bruges ofte metodetriangulering, der betyder at man bruger flere forskellige tilgange (metoder) for at opnå det formål, man har med sin undersøgelse. Det kan være forskellige typer af spørgeskemaer eller interviewformer (telefoninterview, fokusinterview etc.). Og ofte kombineres kvalitative og kvantitative undersøgelser, hvis det er et nyt emne der undersøges.
Men du behøver ikke at triangulere, som bachelorstuderende. Du kan nøjes med at vælge en af de to overordnede metoder – kvalitativ eller kvantitativ og gøre opmærksom på, at trianguleringsmetoden findes12.
Et lille eksempel:
En pædagogstuderende, der i en spørgeskemaundersøgelse, vil finde ud af, hvor mange børnehavebørn, der trives i sin praktikbørnehave ud fra på en forhånd udvalgt målgruppe, målkategorier og lukkede svarmuligheder, er kvantitativt orienteret.
Målgruppen kunnevære forældrene i din børnehave(respondenterne) og målkategorier i forhold til børnehavebarnets trivsel kunne tage udgangspunkt i et SDQ spørgeskema1314, SDQ står for “Strength and Difficulties Questionnaire” – på dansk oversat til spørgeskema om styrker og vanskeligheder, men der også andre typer1516.
Du kan bruge det som inspiration eller bruge nogle af spørgsmålene. Husk imidlertid at spørgeskemaet ikke må være for langt og kompliceret, når respondenterne, er forældrene i børnehaven.
Dette standardiserede SDQ spørgeskema opererer med tre typer af målkategorier i forhold til børns trivsel. Det drejer sig om 1.) Sociale styrkesider 2). Følelsesmæssige symptomer og 3). Adfærdsmæssige symptomer.
I forhold til kompleksitetsspørgsmålet kan du blot vælge en af de tre målkategorier. Pointen er, at gøre opmærksom på, hvorfor du vælger at gøre det. Her er argumentet altså, at det dels bliver for omfattende at spørge ind til alle tre kategorier, da forældrene i så fald skal bruge for meget tid på at besvare spørgeskemaet og dels at du har indkredset dit bachelorprojekt til kun at omfatte de sociale sider ved trivselsbegrebet.
Et spørgeskema til forældrene af denne type, skal derfor være enkelt og hurtigt at besvare ellers vil svarprocenten sandsynligvis blive for lav. En svarprocent på halvtreds, er det laveste for en spørgeskemaundersøgelse af denne type og halvfjerdsprocent anses for at være ideelt i forhold til validiteten af denne type spørgeskemaundersøgelse.
Men spørg din vejleder og kontaktperson, hvad de mener er realistisk at gennemføre så du er sikker på at gøre det rigtige.
Og når du indkredser din spørgeskemaundersøgelse, indkredser du også din problemformulering, hvilket altid er en god ide så den ikke bliver for bred. Der er rigeligt med litteratur om hver enkelt af de tre områder i forhold til at gøre dit bachelorprojekt overskueligt.
Du kan derfor med fordel vælge at indkredse trivselsbegrebet i dit bachelorprojekt til kun at omfatte en af de tre typer. Hvis du vælger at fokusere på de sociale sider, vil målkategorierne for de sociale styrkesider og svarmulighederne i forhold til et børnehavebarns trivsel se således ud, hvis du bruger første del af SDQ skemaet.
Modsat den kvantitativt orienterede spørgeskemaundersøgelse, vil en pædagogstuderende, der i en spørgeskemaundersøgelse undersøger, hvad det vil sige for et børnehavebarn at trives i en børnehave ved at spørge, og gøre sig nysgerrig og søge at forstå børnene (ikke alle børnehavebørn, men en, to eller tre børn) i forhold til, hvilke egenskaber eller kvaliteter, de forbinder med at trives i børnehaven, være kvalitativt orienteret. Det er naturligvis oplagt, at det kræver en anden type spørgsmål, når det er børnene, der spørges end voksne eller ældre børn. Her bliver du nødt til at gøre spørgsmålene ”børnevenlige”. Det er imidlertid ikke umuligt. Her et par links, der kan hjælpe dig på vej:
1. chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://dcum.dk/media/1628/spoergeskema2017.pdf
2. https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A24415414
8. Husk at beskrive, de fejlkilder, fordele og ulemper, der er i en kvantitativ og kvalitativ spørgeskemaundersøgelse.
En kvantitativ metode ønsker som sagt at afdække forhold, der kan kvantificeres dvs. sættes på tal eller mængder og bruges til at finde ud af, om der er en signifikant sammenhæng mellem to eller flere af de undersøgte forhold.
I dette skema får du et overblik over generelle ulemper/fordele ved en kvantitativ spørgeskemaundersøgelser17:
| Fordele | Ulemper | |
|---|---|---|
| Kvantitativ metode. Nomotetisk videnskabsideal | 1. Måler kvantitet. 2. Man kan nå en stor målgruppe. 3. Man kan måle resultatet, da svar kan omsættes til tal eller mængder. 3. Store datamængder kan behandles. 4. Let at få overblik over mange svar 5. Drager generelle konklusioner, der gælder for mange 6. Kan måle tendenser i en målgruppe 7. Billig og ikke særlig tidskrævende 8. Kan be- eller afkræfte hypoteser 9. Repræsentativitet kan sikres ved grundige målgruppeovervejelser Større gyldighed (validitet) | 1. Kræver meget præcise spørgsmål 2. Giver korte svar 3. Generelle konklusioner er ikke nødvendigvis rigtige 3. Afhængig af undersøgerens færdigheder og forforståelse 4. Svært at få nye informationer 5. Svært at se, om folk svarer ærligt 6. Den er ofte mindre dybdegående 7. Respondenterne kan ikke nuancere eller uddybe deres svar. 8. Kræver statistiske kompetencer Mindre pålidelighed (reliabilitet) |
En kvalitativ metode bruges, som tidligere nævnt til at afdække nye fænomener og problematikker og/eller opnå en større forståelse af det emne eller de personer, vi undersøger.
I dette skema får du et overblik over fordelene/ulemperne ved en kvalitativ undersøgelse18:
| Fordele | Ulemper | |
|---|---|---|
| Den kvalitative metode. Hermeneutisk videnskabsideal. | 1. Måler kvalitet 2. Fyldige svar af holdninger, synspunkter eller viden 3. Dybere forståelse for de personer eller den målgruppe, der undersøges 4. Kan afdække komplekse problemstillinger 5. Mulighed for ny viden og større indsigt 6. Giver en bedre helhedsforståelse af et emne 7.Kræver ikke viden om statistik 8. Stor pålidelighed | 1.Tidskrævende og dyr 2. Ikke generalisérbar viden 3. Afhængig af undersøgerens færdigheder og forforståelse 4. Ikke altid repræsentative data 5. Det er sværere at systematisere og analysere data, men det kan lade sig gøre. 6.Lille målgruppe 7. Mindre gyldighed |
4. Mere om hvad er et spørgeskema for noget?
En spørgeskemaundersøgelse forsøger, som tidligere nævnt, at indsamle data om et pædagogisk emne, tema, holdning eller synspunkt og kan være både kvantitativt eller kvalitativt udformet.
Data, er de svar, du får fra spørgeskemaundersøgelsen, og som du kan ”tænke over” dvs. analysere på og diskutere i din opgave ud fra den problemformulering, du har udarbejdet eller er ved at udarbejde. At analysere betyder at opbygge viden. Når du analyserer noget, er du altså i gang med at opbygge viden. Og det er det, som er formålet med empiriske undersøgelser, herunder en spørgeskemaundersøgelse.
Eksempel.
Hvis du spørger mange forældre ” Om et godt forældresamarbejde mellem pædagogerne og forældrene i en børnehave øger børns trivsel” og måske flere forskellige børnehaver og eksempelvis udvælger dem geografisk og svarkategorierne og svarmulighederne, er er udvalgt på forhånd, er du som før nævnt i gang med at lave det, man kalder en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.
Ordret kvantitativ betyder ”hvor stor” og er som førnævnt et udtryk for den mængde, det antal eller den størrelse et fænomens udbredelse har, der i dette tilfælde, er forældrenes opfattelse af ” Om et godt forældresamarbejde mellem pædagogerne og forældrene i en børnehave øger børns trivsel”.
Og hvis formålet desuden er at sammenligne, forskellige forældres opfattelser af ” Om et godt forældresamarbejde mellem pædagogerne og forældrene i en børnehave øger børns trivsel” i et demografisk perspektiv dvs. ud fra den sammensætning og fordeling, der er inden for bestemte geografiske områder i Danmark, er du i gang med at lave en komparativ (sammenlignende) spørgeskemaundersøgelse i forhold til ”Om et godt forældresamarbejde mellem pædagogerne og forældrene i en børnehave øger børns trivsel” i en børnehave i demografisk perspektiv.
Da en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse er fremkommet ved, at du har fundet en række kategorier med tilhørende målvariable i forhold til at undersøge ” Om et godt forældresamarbejde mellem pædagogerne og forældrene i en børnehave øger børns trivsel” ud fra din indsamlede viden og erfaringer fra praktikken om det, er en spørgeskemaundersøgelse mere livsfjern for respondenten. De ved jo ikke så meget om det, som du gør, da du har undersøgt det på forhånd.
Er du derimod interesseret i finde ud at forstå ” Om et godt forældresamarbejde mellem pædagogerne og forældrene i en børnehave øger børns trivsel” dvs. hvilke egenskaber, det har i kvalitativ forstand og ikke hvor udbredt det er, er du som før nævnt i gang med at lave en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse. Og da du er interesseret i at finde ud, hvad en bestemt person eller en gruppe mener er karakteristisk for det gode forældresamarbejde i en børnehave ud fra deres egne erfaringer og viden, er en kvalitativ undersøgelse mere livsnær.
I den kvalitative spørgeskemaundersøgelse, er du derfor mere nysgerrig, undersøgende og åben i din tilgang. Men samtidig er det god ide at have en række på forhånd udvalgte svarkategorier med åbne svarmuligheder så du hjælper respondenten med at ”komme i tanke om noget ”, der for netop denne respondent, er vigtig i forhold til at finde gode egenskaber ved ” det gode forældresamarbejde i en børnehave.
En kvalitativ spørgeskemaundersøgelse er derfor i nogle tilfælde mere usikker at gennemføre end den kvantitative fordi det kræver mere af respondenten, da de skal tænke mere og ”arbejde sig ind på spørgsmålet” og det kan være krævende. Spørgsmålene må derfor ikke være for komplicerede, på den anden side må de heller ikke være for overfladiske (se mere herom senere i artiklen).
For at få gode svar på din spørgeskemaundersøgelse, er det derfor meget vigtigt, du gør dig
overvejelser over, hvad du spørger om, hvem du spørger og hvorfor.
I dette eksempel, er det en god ide at spørge, de forældre, som du på forhånd, har en ide om er interesseret i det, du vil undersøge. Ellers risikerer du at få ingen eller ubrugelige svar. Her er din praktikvejleder en god hjælp.
Det samme kunne i for sig siges om den kvantitative spørgeskemaundersøgelse, derfor er det igen vigtigt at understrege vigtigheden af at stille de rigtige spørgsmål dvs. også i forhold til dem, du spørger. En professor i pædagogik med speciale i det ”gode forældresamarbejde i en børnehave” vil kunne svare på langt mere komplicerede spørgsmål end de fleste andre almindelige mennesker – for nu at sætte det på ”spidsen”.
En spørgeskemaundersøgelse kan derfor både være kvalitativ og kvantitativ. Generelt gælder det, at jo mere åbne spørgsmålene er jo mere kvalitativt bliver det og jo mere lukkede spørgsmålene er, jo mere kvantitativt bliver det.
Om du vælger en kvalitativ eller kvantitativ spørgeskemaundersøgelse afhænger altså af det, du vil vide noget om og heraf følger en bestemt udformning af dit spørgeskema.
En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse vil jo gerne finde svar på udbredelsen af en fænomen (kvantiteten) og er derfor meget interesseret i at få svar på en række forudbestemte og meget specifikke målkategorier, som det ses i eksemplet med måling af sociale styrkesidermedens en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse er interesseret i at finde karakteristika og egenskaber ved et fænomen og ikke dets udbredelse (kvalitet overfor kvantitet). En kvalitativ spørgeskemaundersøgelse vil derfor arbejde med mere åbne spørgsmål.
De to typer spørgeskemaundersøgelser, er derfor helt forskellige, men lige ”gode”, man kan ikke sige , at det ene bedre end det andet. Det er to forskellige typer af spørgeskemaundersøgelser og skaber forskellig viden, da de er to forskellige videnstyper nemlig nomotetisk (måling i form af kvantitative data dvs. tal og mængder) og hermeneutisk forståelse (forståelse af egenskaber eller karakteristika af et fænomen)
Derfor kan man også sige, at kvantitative spørgeskemaundersøgelser er meningsskabende og leder efter årsagssammenhængedvs. at noget er logisk årsag til noget andet og at det gælder i alle sammenhænge.
Hvis det ikke gælder i alle sammenhænge, kan man få et fingerpeg eller en tendens ved at bruge en teknik, der hedder korrelation. En korrelation eller sammenhæng mellem to variabler betyder, at en ændring på en variabel kan forudsige en ændring på en anden variabel. I oven nævnte eksempel kunne der være eller ikke være en korrelation mellem demografi og børns trivsel i en børnehave dvs. en mulig sammenhæng og ikke en kausalitet, der som nævnt før gælder i alle sammenhænge.
Omvendt set, er kvalitative undersøgelser meningstydendeog søger at forstå en side af en persons, en tings eller et fænomens udseende, væsen eller måde at virke eller fungere på.
5. Eksempel på et godt spørgeskemaundersøgelse i et professionsbachelorprojekt til pædagog, der opfylder kravene til din eksamen.
Du har i din indledning belyst:
1. At samfundsudviklingen siden 1960érne har medført, at de fleste børn i dag tilbringer meget tid i daginstitutioner (kvantitativt aspekt).
2. At der generelt, er kommet meget fokus på børns læring, leg og trivsel, herunder i børnehaverne, hvilket kan iagttages med indførslen af læreplanerne 2004 og dagtilbudsloven 2018, der kan ses som et generelt samfundsmæssigt tegn på, at staten og kommunerne i højere grad end tidligere søger og ønsker at styre, rammesætte og kontrollere børnehaverne i forhold til, hvad formålet med det pædagogiske arbejde er, hvordan det bør praktiseres og hvorfor.
3. At brugerinddragelse i form af forældrebestyrelser, uformelle og formelle forældresamtaler, forældremøder etc, har betydet, at forældrene i dag har stor mulighed for at præge og og have medindflydelse på deres børns trivsel læring.
4. At forældresamarbejdet tillæges større betydning både lovgivningsmæssigt og i det daglige pædagogiske arbejde.
5. At din problemstilling er:
1. Børnehave børns trivsel og trivselsbegrebet, er et omdiskuteret og flertydigt begreb.
2. Hvad mener pædagogerne og forældrene derfor kendetegner begrebet?
3. Hvordan kan pædagogerne i en børnehave arbejde målrettet med børns trivsel i en børnehave, når det er et flertydigt og multidimensionelt begreb?
Du når nu frem til følgende problemformulering.
”Hvordan og hvorfor, er det vigtigt, at pædagogerne i børnehaven arbejder pædagogisk med børnehavebørns trivsel i forhold til de sociale sider belyst ud fra pædagogernes og forældrenes perspektiv?”
Projektets empiri:
Jeg ønsker ud fra min problemformulering og mit sidste praksisforløb, hvor jeg igennem samtaler med min praktikvejleder, kontaktperson fra uddannelsen, individuelle og fælles samtaler til forældremøder og i hente/komme situationer at finde forklaringer på i hvor høj grad børns trivsel i min praktik børnehave med navnet ”Blomsten”, har en for både pædagoger og forældre.
1. Overvejelser i forhold til mit undersøgelsesdesign.
Mit undersøgelsesdesign er kvantitativt, da jeg ønsker at lave en spørgeskemaundersøgelser også kaldet et survey19 , da det er kendetegnet ved at undersøge udbredelsen af et pædagogisk fagområde. I mit tilfælde drejer det sig om udbredelsen af og forklaringer på i hvor høj grad børns trivsel i min praktik børnehave med navnet ”Blomsten”, har for både pædagoger og forældre. Min kvantitative spørgeskemaundersøgelse designes således med henblik på at skabe mening.
Kvantitative spørgeskemaundersøgelser udarbejdes desuden overordnet på baggrund af det naturvidenskabelig paradigme, der søger at finde lovmæssige årsagssammenhænge, der kan eftervises objektivt positivt faktuelt ud fra tal og mængder (nomotetisk videnskabsideal20).
Kvantitative spørgeskemaundersøgelser er dermed objektivistisk faktuelt orienteret. Det vil i mit tilfælde eksempelvis sige, at jo flere forskellige forældre og pædagoger, der mener eller ikke mener, at børns trivsel har en stor betydning for børnehavebarnet, jo bedre er forklaringen dvs. gyldigheden (validiteten) af spørgeskemaundersøgelsen21 22.
I forhold til målgruppen ønsker jeg at spørge alle forældrene og pædagogerne i min spørgeskemaundersøgelse for på denne måde at sikre en så høj repræsentativitet som muligt.
Modsat den kvantitativt orienterede spørgeskemaundersøgelse, vil en pædagogstuderende (mig), der i en spørgeskemaundersøgelse undersøger, hvad det vil sige for et børnehavebarn at trives i en børnehave ved at spørge, og gøre sig nysgerrig og søge at forstå børnene (ikke alle børnehavebørn, men en, to eller tre børn) i forhold til, hvilke egenskaber eller kvaliteter, de forbinder med at trives i børnehaven, være kvalitativt orienteret.
Derfor spørges der i kvalitative spørgeskemaundersøgelser ofte kun et mindre antal respondenter hvilket betyder, at reliabiliteten (pålideligheden) ofte bedre end de kvantitative, da chancen for at misforstå, de lukkede spørgsmål, som kendetegner kvantitative spørgeskemaundersøgelser, er mindre til stede i de åbne spørgsmål, der som sagt kendetegner kvalitative spørgeskemaer.
Her er to skemaer, der generelt belyser forskellen mellem kvantitative og kvalitative undersøgelsesdesign.
I dette første skema får du et overblik over generelle ulemper/fordele ved en kvantitativ spørgeskemaundersøgelser23:
| Fordele | Ulemper |
|---|---|---|
| Kvantitativ metode. Nomotetisk videnskabsideal | 1. Måler kvantitet. 2. Man kan nå en stor målgruppe. 3. Man kan måle resultatet, da svar kan omsættes til tal eller mængder. 3. Store datamængder kan behandles. 4. Let at få overblik over mange svar 5. Drager generelle konklusioner, der gælder for mange 6. Kan måle tendenser i en målgruppe 7. Billig og ikke særlig tidskrævende 8. Kan be- eller afkræfte hypoteser 9. Repræsentativitet kan sikres ved grundige målgruppeovervejelser Større gyldighed (validitet) | 1. Kræver meget præcise spørgsmål 2. Giver korte svar 3. Generelle konklusioner er ikke nødvendigvis rigtige 3. Afhængig af undersøgerens færdigheder og forforståelse 4. Svært at få nye informationer 5. Svært at se, om folk svarer ærligt 6. Den er ofte mindre dybdegående 7. Respondenterne kan ikke nuancere eller uddybe deres svar. 8. Kræver statistiske kompetencer Mindre pålidelighed (reliabilitet) |
I dette andet skema får du et overblik over fordelene/ulemperne ved en kvalitativ undersøgelse24:
| Fordele | Ulemper | |
|---|---|---|
| Den kvalitative metode. Hermeneutisk videnskabsideal. | 1. Måler kvalitet 2. Fyldige svar af holdninger, synspunkter eller viden 3. Dybere forståelse for de personer eller den målgruppe, der undersøges 4. Kan afdække komplekse problemstillinger 5. Mulighed for ny viden og større indsigt 6. Giver en bedre helhedsforståelse af et emne 7. Kræver ikke viden om statistik Stor pålidelighed | 1. Tidskrævende og dyr 2. Ikke generalisér bar viden 3. Afhængig af undersøgerens færdigheder og forforståelse 3. Ikke altid repræsentative data 4. Det er sværere at systematisere og analysere data, men det kan lade sig gøre. 4. Lille målgruppe 5. Mindre gyldighed |
2. Standardiserede spørgeskemaer. Fordele og ulemper.
Da målgruppen i min spørgeskema undersøgelse er forældrene og pædagogerne i min børnehave ”Blomsten” (respondenterne) og min målkategori er de sociale sider i forhold til børnehavebarnets trivsel vil det tage udgangspunkt i et standardiseret SDQ spørgeskema2526.
SDQ står for “Strength and Difficulties Questionnaire” – på dansk oversat til spørgeskema om styrker og vanskeligheder, men der også andre typer2728. Fordelen ved at bruge et standardiseret spørgeskema er, at spørgsmålene og svarkategorierne, er gennemprøvede, hvilket ofte er et stort pålidelighedsproblem ved spørgeskemaundersøgelser af denne type, da man ikke ved om respondenterne svarer på det, som undersøgelsen undersøger dvs. om respondenterne misforstår spørgsmålene.
En ulempe med det psykometriske SDQ skema er dog, at det kun fokuserer på individuelle forhold og ikke tager hensyn til det psykosociale miljø29 i børnehaven, sociale relationers betydning i forhold til forældre og pædagoger. Det kan derfor måske medføre stigmatisering af børnehavebarnet, hvis disse forhold ikke medtænkes. Men som i alle empiriske undersøgelser gælder det, at de kun måler, det de måler
3. Kompleksiteten og juridiske aspekter i min spørgeskemaundersøgelse.
Da min spørgeskemaundersøgelse ønsker, at få viden og forklaringer i forhold til børns trivsel, der som sagt er et flerdimensionelt og flertydigt begreb, vil jeg i starten af spørgeskemaet skrive en kort introduktion i forhold til hvad spørgeskemaet handler om. Jeg vil også sørge for at de juridiske aspekter fremgår klart af spørgeskemaet så alle respondenter ved, hvad formålet er med spørgeskemaet og hvad det skal bruge til.
Jeg vil samtidig kun stille 5 spørgsmål, da en spørgeskemaundersøgelse af denne type, der også henvender sig til forældrene ikke må være for kompliceret.
5. Uddybende eksempel på en spørgeskemaundersøgelse i forhold til børns trivsel på et relativt højere niveau end professionsbachelor projektet.
En pædagogstuderende vil undersøge ”Dialogens betydning for et godt forældresamarbejde mellem pædagogerne og forældrene i egen praktikbørnehave i forhold til pædagogisk refleksion af deres børns trivsel”
Baggrunden eller konteksten er, at du i dit praktikforløb forud for din bachelorprojektperiode, har iagttaget og talt med din vejleder om, at de forældre, der har en god dialog med pædagogerne giver et godt forældresamarbejde i forhold til skabe refleksion af deres børns trivsel i praktikbørnehaven medens de forældre, hvis børn mistrives ofte har en mindre god dialog i forældresamarbejdet i forhold til at refleksion af deres børns trivsel.
Du vil derfor lave en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger dialogens betydning for et godt forældresamarbejde i forhold til refleksion af børns trivsel i din praktikbørnehave, hvilket er en relevant og frugtbar problemstilling i forhold til et bachelorprojekt bl.a. i forhold til dagtilbudsloven og en generelt tendens i vores moderne samfund om større individuel forældreindflydelse på vores børnehave børns dagligdag30.
Du beslutter dig for, at undersøgelsen skal være kvantitativ, da du ønsker at finde ud af, hvor udbredt din iagttagelse rent faktisk er. Dit formål med spørgeskemaundersøgelsen er derfor at udarbejde et spørgeskema, der ved hjælp af fakta, kan vise hvor stor en udbredelse din iagttagelse eventuelt har eller ikke har.
Eller formuleret på en anden måde: Du har en hypotese dvs. en mulig forklaring på, at når der er et godt forældresamarbejde mellem pædagogerne og forældrene øges refleksionen af deres børns trivsel og årsagen er, at der der en god dialog i forældresamarbejdet.
Og du beslutter dig også for, at spørgeskemaundersøgelsens skal være vidensorienteret, da du ønsker at få nomotetisk viden om (faktuelle tal), hvor stor en udbredt holdningen er blandt forældrene i børnehaven er, i forhold til, at en god dialog mellem forældrene og pædagogerne giver et godt forældresamarbejde i forhold til refleksion af deres børns trivsel.
Du er nu nødt til at overveje om din spørgeskemaundersøgelse skal være vidensorienteret eller holdningsorienteret.
Hvis dit spørgeskemasøger søger at opnå viden om ”Dialogens betydning for forældresamarbejdet i egen praktikbørnehave i forhold til refleksion af deres børns trivsel”, er det som en følge heraf vidensorienteret. Hvis din spørgeskemaundersøgelse ønsker at undersøge forældrenes synspunkter i forhold til ”Dialogens betydning for forældresamarbejdet i en børnehave i forhold til refleksion af deres børns trivsel” ville dit spørgeskema være holdningsorienteret.
Målgruppe overvejelser (respondenterne).
Du ønsker at spørge alle forældrene i praktikbørnehaven, da spørgeskemaundersøgelsen er kvantitativ. Hvis du samtidig er interesseret i at forskelligøre forældregruppen dvs. tage hensyn til om forældrene er skilte, deres indkomstforhold, deres uddannelsesniveau, om der er søskende m.v. er du i gang med at finde variable i forhold til forældregruppen. Og det kan være en god ide på et et teoretisk og højt forskningsbaseret grundlag, men i praksis er det svært at gennemføre fordi dit spørgeskema let bliver for kompliceret og alt for langt at besvare31. Så det lader du være med, men kan eventuelt nævne det i dine refleksioner over undersøgelsesdesignet.
Overvej om du skal følge et standardiseret spørgeskema, da det som sagt kan tage meget tid at udvikle dit eget. Standardiserede spørgeskemaers fordel er, at de gennemprøvede og derfor relativt valide (gyldige) dvs. de måler, det de skal måle, og du kan eventuelt sammenligne dem med andre lignende undersøgelser, der har brugt samme spørgeskema. I dette tilfælde, er det dog ikke muligt,
I det tilfælde, hvor du vil undersøge dialogens betydning for et godt forældre samarbejde i forhold til refleksion af børns trivsel, er det noget mere kompliceret, da der ikke findes et standardiseret spørgeskema af denne type. Det behøver det imidlertid ikke at være. Nogle gange er det en fordel at gøre det enkelt og overskueligt.
Men tilbage til spørgeskemaundersøgelsen fra før: Dialogens betydning for et godt forældresamarbejde mellem pædagogerne og forældrene i egen praktikbørnehave i forhold til refleksion af deres børns trivsel.
Du er nu nødt til at begrebssætte din spørgeskemaundersøgelse nærmere for kunne lave præcise spørgsmål.
Ad 1. Du læser nu om via søgning på nettet, med søgeordene ”hvad er et forældresamarbejde ” og kommer frem til at begrebsætte det via dagtilbudsloven og dels med et relationelt værdindhold som ærligt, tillidsfuldt, åbent og konstruktivt og dels som et ansvarsforhold mellem daginstitution og forældre, hvor forældrenes ansvar bl.a. består i bakke op om det arbejde, der foregår i dagtilbuddet i forhold til barnets og børnegruppens trivsel og læring. Og dagtilbuddets ansvar, er at bidrage til at give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst32.
Ad 2. Du læser om, hvad en dialog er for et begreb i forhold til forældresamarbejde og kommer frem til følgende begrebssætning: Dialog er kendetegnet ved en gensidig og ligeværdig udveksling i en samtale. Man skiftes til at have ordet, og man lytter på skift til hinanden. Man forsøger gensidigt at forstå hinandens ideer og synspunkter og begges synspunkter bidrager på lige fod. Dialogens formål kan dels være at opnå enighed og dels at være enige om at være enige eller indgå et kompromis, overordnet er formålet først og fremmest at forstå hinanden 33.
Ad 3. Du læser om hvad børnehavebørns trivsel er for et begreb. Det viser sig at være et uklart begreb, men du beslutter dig til følgende to overordnede forståelser. A). Psykologisk og B). Pædagogisk forståelse:
A. Psykologisk forståelse: I følge SDQ, der et anerkendt spørgeskemaskema til at måle børns trivsel, indgår der tre psykometriske objektive parametre 34 :
a. Sociale sider.
b. Følelsesmæssige symptomer.
c. Adfærdsmæssige symptomer.
B. Pædagogisk forståelse. Pædagogernes og børnenes blik på trivselsbegrebet.
Pædagogernes blik på trivselsbegrebet er kendetegnet ved en beskrivelse af børn der er i balance, leger og har en god kontakt til både voksne og jævnaldrende børn. Et barn, der trives, har endvidere gode erfaringer med at indgå i positive relationer både med voksne, men i særdeleshed med de andre børn i børnehaven. Det at etablere og bevare en positiv relation, er et af elementerne i at bevare børnenes personlige balance. Pædagogernes syn er endvidere baseret på en intuitiv og ”common sense35” forståelse af, hvad trivsel er og har afsæt i et følelsesassocieret subjektivt trivselsbegreb, når de påpeger glæde og tilfredshed som væsentlige indikatorer på børnenes trivsel. Det ideelle trivselsbarn, er derudover et afstemt barn, som er i stand til at tilpasse sig pædagogernes forventninger og hvor de fysiske omgivelser er med til at bestemme, hvad pædagogerne ser. Børn, hvis glæde pædagogerne aflæser ved at spejle det, de ser hos børnene, i deres egne oplevelser af trivsel. Pædagogers forståelse af, hvad trivsel er og hvordan man kan se at børn, er i trivsel, er derfor grundlæggende baseret på, hvad pædagogen ser med deres egne øjne og synssans i den daglig pædagogiske praksis i børnehaven og dermed også, hvad de ikke ser. Når pædagogerne, ser på børnene, ser de altså børnene ud fra en spejling af børnehavebarnets måder at være i verden på og dermed ud fra pædagogerne selv 36. Det betyder omvendt ikke, at børnene har samme forståelse.
Eksempler på en pædagogs blik for trivsel ud fra det, de ser med synssansen. Det kropslige øje37:
1. ”Trivsel, det er noget jeg ser. Det barn, som kommer glad ind om morgenen og går glad hjem, det har været i trivsel i den mellemliggende periode … og sådan en dreng som Peter, når han kommer ind ad døren, ikke? Han hopper ind ad døren som en krudtugle og siger ’Hej’ og ’Godmorgen’ og i den dur. Det er da en dreng, der trives med stort T, og det er den måde, jeg kan se på, at børn har det rigtig godt.
2. Et barn i trivsel, det er jo et barn, som man oplever, er glad, ikke også? Glad i hverdagen, glad for at være her.
3. Man fornemmer at børn er glade … altså, at man kan se at de har sådan en positiv udstråling. Men jeg tror meget, det har med kontakten at gøre, altså kontakten til de andre børn og kontakten til os voksne.
Børnenes blik på egen trivsel.
Det er karakteristisk, at tilstedeværelsen af de andre børn, har den største betydning for børnehavebarnet. Det gode ved at gå i børnehave handler ud fra børnenes synsvinkel om at lege og have det sjovt sammen med andre børn. En norsk rapport peger desuden på, at der er en sammenhæng mellem børns generelle trivsel og deres oplevelse af, at have en yndlingsvoksen og, når de voksne i børnehaven hilser, roser, laver sjov eller lytter til de pågældende børn38.
En anden vigtig pointe er, at børnene peger på ”steder” i børnehaven, hvor de dels kan udfolde deres samvær, motorik, kreativitet og sprogudveksling med andre børn og dels skabe egen identitet og selvaccept.
Det drejer sig om steder med traditionelle legeredskaber til børn som gynger, vipper, legehus og rutsjebane (steder for børn), men ligeså ofte af af uformelle børnesteder (børns steder), som er defineret og tildelt status af børnene selv. Det kan være i et buskads, et hjørne af legepladsen, oppe i et træ, i en hule, eller ved en særlig træstub. Børns legesteder kan således være både formelle og uformelle.
Her er to eksempler fra et studie i en dansk børnehave, hvor eksempel 1, er, børnehavens ”børnesteder” og eksempel to er ”steder for børn”
Første eksempel: Rutsjebanen. Formelt legested. Børnested.
”det skægge ved rutsjebanen er at rutsje (stemning – egen tilføjelse), jeg har allerede lært, hvordan man klatrer op af den, det er let (selvaccept – egen tilføjelse)… eehhh nogen gange så redder man hinanden, så skal man ha fat i den der og så skal man trække den op, og så må de ikke falde ned rutsjebanen, ikke også? (samvær med andre børn – egen tilføjelse) Og så skal man holde fast i den og den der ende … og så skal man rutsje ned, gøre sådan her (Læring -egen tilføjelse). Ja, og så dør man, men man bliver ikke spist, for man har vinger, fordi jeg er en fe”(Kreativitet – egen tilføjelse)
Andet eksempel. Skovtursbordene bag ved skurvognen. Uformelt legested. Steder for børn.
”jeg elsker, når jeg må få Salamanda (en bamse) med ud, når hun er syg, så kan jeg lege det her er sygehus (kreativitet og fantasi – egen tilføjelse)… det er fordi jeg rigtig godt kan lide at lege dyrlæge. (A: ”hvordan leger man det på de to borde?”) Jamen jeg har Salamanda med ude nogen gange, og så så så er hun syg, leger vi, og så skal hun repareres … jeg leger sammen med Nikoline, for mest leger jeg med hende, og nogen gange også med Annika dernede, og Josefine” (samvær med andre børn og venskaber – egen tilføjelse).
Ad 4. Når du undersøger begrebet pædagogisk refleksion, når du frem til følgende39: Refleksion kan dels forstås som første ordens refleksion, hvor man reflekterer over en pædagogisk sag, en begivenhed eller et barn (1.orden) uden at tænke over, hvorfor man tænker lige netop på denne måde dvs. ikke indrager, de forudsætninger og kriterier som refleksionen bygger på. Man kunne jo også eksempelvis tænker på et barn på en anden måde end den, der umiddelbart kommer til syne (første orden). Man kan også sige at anden ordens refleksion, er at tænke over det, man tænker på en ny måde end man først gjorde. Eksempelvis ved at tænke på et barn som umiddelbart i en forældres øjne trives, men som man i institutionen ved en nærmere undersøgelse, har fundet uf af, at det ikke er gældende, når man kigger på barnet med andre øjne end forældrenes.
Men hvilke forældre? Dem der sidder i børnehavens bestyrelse? Dem der kommer i hverdagen? Skilsmisse forældre? Forældre der er socialt belastede? Forældre der arbejder meget? Forældre der ikke arbejder meget? Forældre fra forskellige sociale klasser? Forældre der har et udsat barn, der mistrives? Forældre der har et barn der trives? Etc.
Pointen er, at hvis man vil vide noget om det gode forældresamarbejde må man gøre sig klart hvem målgruppen er. I dette eksempel er det klart , at ikke alle forældrene kan spørges, da det vil gøre spørgeskemaundersøgelsen uoverskuelig med alt for mange data. Her det punkt fem i den indledende punktform i aktion.
At analysere noget betyder, at du er i gang med at ”opbygge viden” ud fra de data, du har fra spørgeskemaundersøgelsen. En analyse ”opbygger” derfor viden” ud fra dataindsamlingen dvs ud fra de svar du har fået fra spørgeskemaundersøgelsen. Det betyder så også, at hvis dine data ikke siger noget om det, du vil undersøge dvs. er diffuse, utydelige eller mangelfulde bliver din analyse (opbyggelse af viden også usikker). Data og analyse hænger derfor meget sammen. Gode data dvs gode svar giver altså gode analyser. Og gode spørgsmål giver gode svar. Og gode spørgsmål får du ved at spørge om noget du på forhånd har undersøgt så du ikke spørger ”ud i de blå”, men mere præcist. Præcise spørgsmål giver gode data som igen giver gode svar som igen giver gode analyser
Når man undersøger de forskellige studieordninger for pædagoguddannelsen, der findes i Danmark gives der imidlertid ikke nogle klare svar på, hvilket niveau din spørgeskemaundersøgelse bør befinde sig på. Men Det kan derfor være en rigtig god ide ”at kigge” i nogle af de bachelorprojekter, der allerede er lavet og er bedømt med et tilfredsstillende resultat.
1. Se følgende link: https://helpx.adobe.com/acrobat/using/enable-createpdf-extension-chrome.html
2. Se f.eks. følgende link, hvor lektor og ph.d. Bolette Rye Mønsted diskuterer problemet i et evalueringsperspektiv i forhold til pædagogstuderendes praktik: C:\Users\slala\Downloads\ucnadmin,+Cepra_no28_Januar2022_Bolette-Rye-Moensted (1).pdf
3. Se også følgende link som uddyber bedømmelseskriterierne for en professionsbachelorstuderende i en sammenligning med erhvervsakademiuddannelsen, kandidatuddannelsen og ph.d. uddannelsen:
I praksis, har jeg sjældent, som censor på pædagoguddannelsen i snart 15 år mødt studerende, der opfylder samtlige kriterier, som de beskrives i denne artikel. Men mindre kan også gøre det. Og det er derfor jeg har skrevet artiklen.
4. Se følgende link: https://helpx.adobe.com/acrobat/using/enable-createpdf-extension-chrome.html
5. Se følgende link, der giver et nuanceret blik på brug af Blooms taksonomi: https://www.aldrigmere.dk/materialer/hjaelpetekster/blooms-taksonomi
6. Du kan læse mere om de juridiske og etiske aspekter i kapitel 2 i bogen: Glasdam,Stinne. Gitte, Riis,Hansen. Pjengaard,Søren (Red) (2016): Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område. Hans Reitzels forlag.
Her er også konkrete eksempler på forskellige brevtyper, der viser, hvordan du udformer ”Informeret samtykke” så du sikrer at det juridiske grundlag for din spørgeskemaundersøgelse er i orden. Du skal imidlertid selv omformulere, de forskellige typer af breve i eksemplerne så det handler om din spørgeskemaundersøgelse.
7. Se mere om, hvad et survey er for noget ved at kigge på dette link: Metodeguiden, surveys (Aarhus Universitet): https://metodeguiden.au.dk/surveys-1
8. Se f.eks. side 49 i Kruuse, Emil (1989). Kvantitative forskningsmetoder – i psykologi og tilgrænsende fag. Dansk Psykologisk Forlag.
9. Se f.eks. side 18 Emil (1989). Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og tilgrænsende fag. Dansk Psykologisk Forlag.
10. Vedrørende statistiske beregninger af en spørgeskemaundersøgelse se f.eks. side 268 -271 i Kruuse, Emil (1989). Kvantitative forskningsmetoder – i psykologi og tilgrænsende fag. Dansk Psykologisk Forlag.
11. Her er et godt link til et eksempel på en analyse af en spørgeskemaundersøgelse fra et bachelorprojekt lavet af en pædagogstuderende, der omhandler stigmatisering af unge på et opholdssted :chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2022/06/Eksempler-paa-analyse-af-spoergeskemaer_Laeremiddel.dk_2022_print.pdf
12. Se også følgende link: https://metodeguiden.au.dk/triangulering
13. Her et link til en kort beskrivelse af SDQ skemaet: http://sdq.dk/kort-om-sds/
14. Her et link tilden fulde udgave af opbygningen og scoring af svar af SDQ skemaet: http://sdq.dk/opbygning-og-scoring-af-sdq/
15. Her et link til en anden type af et spørgeskema til forældre i en børnehave, der omhandler børns trivsel: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.5-15.org/pdf/2-5_da-DK.pdf.
16. Her er et link til en anden type spørgeskemaundersøgelse, der omhandler børns trivsel. Spørgeskemaet er udformet som en samtale mellem børnehavebarnet og deres forældre: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.5-15.org/pdf/2-5_da-DK.pdf
17. Se mere om den kvantitative spørgeskema undersøgelse samt fordele og ulemper ved at følge dette link: Introduktion til samfundsfaglige metoder: https://metodenu.systime.dk/?id=131
18. Se mere om den kvantitative spørgeskema undersøgelse samt fordele og ulemper ved at følge dette link: Introduktion til samfundsfaglige metoder: https://metodenu.systime.dk/?id=132
19. Se mere om, hvad et survey er for noget ved at kigge på dette link: Metodeguiden, surveys (Aarhus Universitet): https://metodeguiden.au.dk/surveys-1
20. Se f.eks. side 49 i Kruuse, Emil (1989). Kvantitative forskningsmetoder – i psykologi og tilgrænsende fag. Dansk Psykologisk Forlag.
21. Vedrørende statistiske beregninger af en spørgeskemaundersøgelse se f.eks. side 268 -271 i Kruuse, Emil (1989). Kvantitative forskningsmetoder – i psykologi og tilgrænsende fag. Dansk Psykologisk Forlag.
22. Her er et godt link til et eksempel på en analyse af en spørgeskemaundersøgelse fra et bachelorprojekt lavet af en pædagogstuderende, der omhandler stigmatisering af unge på et opholdssted :chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2022/06/Eksempler-paa-analyse-af-spoergeskemaer_Laeremiddel.dk_2022_print.pdf
23. Se mere om den kvantitative spørgeskema undersøgelse samt fordele og ulemper ved at følge dette link: Introduktion til samfundsfaglige metoder: https://metodenu.systime.dk/?id=131
24. Se mere om den kvantitative spørgeskema undersøgelse samt fordele og ulemper ved at følge dette link: Introduktion til samfundsfaglige metoder: https://metodenu.systime.dk/?id=132
25. Her et link til en kort beskrivelse af SDQ skemaet: http://sdq.dk/kort-om-sds/
26. Her et link tilden fulde udgave af opbygningen og scoring af svar af SDQ skemaet: http://sdq.dk/opbygning-og-scoring-af-sdq/
27. Her et link til en anden type af et spørgeskema til forældre i en børnehave, der omhandler børns trivsel: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.5-15.org/pdf/2-5_da-DK.pdf.
28. Her er et link til en anden type spørgeskemaundersøgelse, der omhandler børns trivsel. Spørgeskemaet er udformet som en samtale mellem børnehavebarnet og deres forældre: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.5-15.org/pdf/2-5_da-DK.pdf
30. Se følgende link, der uddyber samfundets individualisering af borgeren: Gorm Haste: Individet i kontraktsamfundet – Samfundets individualisering af borgeren. C:\Users\slala\Downloads\tapsyke,+2004_nr.+2_art_02.pdf
31. Se f.eks. Det gode spørgeskemahæfte: https://www.eva.dk/eva-tilbyder/gode-spoergeskema på side 4: Stil enkle og overskuelige spørgsmål.
32. Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen paragraf 7 stk. 2. Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen
33. Forskellen på dialog og debat: https://lederindsigt.dk/content/forskellen-pa-dialog-og-debat/
34.Her er en introducerende artikel til begreber om psykometrisk måling: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.dp.dk/wp-content/uploads/introduktion_til_psykometriske_begreber.pdf
35. ”Common Sence” betyder sund fornuft og referer til en fælles (common) menneskelig hverdagsagtig fornuftig (sense) forståelse af noget, som de fleste kan blive enige om.
36.Se følgende ph.d. afhandling på side 54: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.ucviden.dk/ws/files/107150193/Anette_Boye_Koch_ph_d_afhandling_rev2014.pdf
37.Se følgende ph.d. afhandling på side 60: C:\Users\slala\Downloads\Anette_Boye_Koch_ph_d_afhandling_rev2014.pdf
38.Se følgende ph.d. afhandling på side 78. C:\Users\slala\Downloads\Anette_Boye_Koch_ph_d_afhandling_rev2014.pdf
39. Ideen om at begrebssætte refleksion som refleksion af første orden og refleksion af anden orden er hentet fra følgende artikel på side 5 med følgende link: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://ruml.au.dk/fileadmin/www.ruml.au.dk/skriftserier/refleksion_i_praksis/buur_hansen.pdf