Den gode skriftlige opgave. En miniguide belyst ud fra censors synvinkel.

Den gode skriftlige opgave. Censors synsvinkel

På hvilket grundlag bedømmes en skriftlig opgave? Eksempelvis bachelorprojekt, speciale, synopsis, portefølje og praktikopgave

Artiklen giver dig en god miniguide ud fra en censors synsvinkel. På den måde kan du, hvad der har betydning for om en opgave får topkarakter eller mindre.

1. Den gode skriftlige opgave. Husk logik og struktur:

Indholdsfortegnelse.

Den er vigtig fordi den giver læseren (censor) et første overblik. Hvad er det for en opgave, jeg har foran mig? Hvordan er den opbygget, er der logik i opgaven, er der metodeovervejsler, en læsevejledning, hvilken teorier bruges, hvilken empiri, er der analyse og diskussionsafsnit af praksis, er der konklusion og svar på problemformuleringen.

Indledning og problemstilling.

Indledningen er vigtig fordi den peger frem til og indkredser en relevant og personlig interessant problemstilling med tilhørende problemformulering inden for området. At den er interessant giver motivation og drivkraft.

Mange pædagoguddannelser skelner nu mellem indledning og problemstilling, hvor indledningen er mere generel i forhold til en specificeret problemformulering på baggrund af en probelmstilling.

I indledningen er det er altid godt med en skitsering af den samfundsmæssige kontekst (sammenhæng) for den valgte opgave? Beskriv eventuelt en mulig samfundsmæssig sammenhæng ud fra generelle betragtninger (eksempelvis en kort karakteristik af det moderne samfund), der peger frem til, hvorfor og hvordan opgavens problemstilling, er pædagogisk relevant og personlig interessant.

Din indledning kunne beskrive, hvorfor anerkendelsespædagogik bruges i mange danske børnehaver på baggrund af eksempelvis et individualiseret samfund med mange typer af livsforståelser og familiære konstellationer, men (problemstilling) at der samtidig er tvivl om, hvad anerkendelsespædagogik er, og hvordan den praktiseres.

Metode. 

Hvordan gribes opgaven an? Hvad har du/I tænkt jer? Hvad er logikken i opgaven? Er der brugt en særlig metode så nævn den her. Er opgaven overvejende skrevet ud fra videnskabsteoretisk hermeneutik eller fænomelogi og eller kritisk teori eller noget helt tredje.

Det kunne også suppleres med : Hvordan er opgaven grebet an? Måske et valg mellem 1.) Overblik dvs. mange teorier og begreber eller 2.) Indblik med få teorier og begreber i spil, men mere dybtgående og udfoldet. Jeg anbefaler personligt til det sidste (2) og perspektiveringen klarer det første (1).

Det er godt med metodeovervejelser, men har du meget svært ved det, er det nok her, du ikke skal bruge, de fleste af dine ressourcer. Det vigtigste er teoretisk analyse af empiri samt diskussion. På denne måde, kan man sige, at du skal bruge din teori til at understøtte din empiri fra praktikken uanset om det er på baggrund af et eller flere spørgeskemaer, interviews, observation eller videosekvenser.

Hovedafsnit.

Teorireferater/præsentationer og begrebsafklaringer herunder definitioner præsenteres, så læseren ved hvad det er, som opgaven helt tydeligt taler om.

Brug gerne overbliksmodeller eller skemaer, der viser forskelle og nuancer og sstruktirerer komplicerede forhold.

Herefter kommer analyse/diskussion af hvorfor og hvad det er, som teorien/begrebet siger noget om eller måske ikke siger noget om i forhold til problemformuleringen og empirien.

I de senere år er den empiriske analyse af praksisforløbet, blevet et absolut kompetence og vidensmål i pædagoguddannelsen, der skal være med i opgaven.

På pædagoguddannelsen, er det således meget vigtigt, at du dels, har et afsnit i bacheloropgaven, hvor du beskriver din læringsproces i forhold til praktikken og dels en afsnit med nye pædagogiske handlemuligheder på baggrund af de teoretiske overvejelser.

Det er en videnskabelig opgave

Selvom du sikkert tænker, det er lidt “højtravende” bør du forsøge at udarbejde den skriftlige opgave som en videnskabelig opgave, hvor du skal inddrage egne erfaringer og empiri fra praksisfeltet.

Det er også fint med eksempeler på de teoretiske betragtninger med henblik på at tydeliggøre en sammenhæng eller pointe.

Når du/I har afklaret, analyseret og diskuteret uden bastante, fordomsfulde eller private forhold dvs. med teoretiske fagbegreber og inddragelse af egne praktikerfaringer kommer du frem til konklusionen.

Husk at prioritere din indsats.

Det er absolut i hovedafsnittet du skal bruge mest energi og tid. Det er her du viser, om du/I er i stand til at finde/diskutere/analysere relevant teori, empiri og praktikerfaringer på et niveau, der giver en god, præcis og dyb forståelse af problemformuleringen.

Konklusion. I konklusionen inddrages ikke ny viden eller diskussion, men derimod, hvad du har fundet frem til og hvorfor. Brug de fagbegreber, du har lært via teori til at vise, du har styr på stoffet.

På denne måde får du også mere præcision fordi fagbegreber netop er velegnet til at indkredse og tydeliggøre dine overvejelser og analyser fra hovedafsnittet.

Konklusionen er derfor forholdsvis let at skrive fordi den dels afrunder opgaven ved at skrive et svar på problemformuleringen med fagbegreber og dels viser det, du har lært ved at skrive opgaven.

Perspektivering. Her kan du komme med nye opdagelser, vinkler eller perspektiver, der kunne være relevante, men som der ikke var mulighed for at inddrage i selve opgaven.

Det er dog teori og analyse, der tæller mest. Ofte kan perspektiveringen virke som et unødvendigt indslag, man gør fordi man skal. Og det er ikke meningen så hellere undlad den.

Litteraturlisten. Brug gerne de tekster og den litteratur, som du har fra undervisningen. Hvis de ikke er relevante så gå på biblioteket og få en bibliotekar til at hjælpe dig. Det er guld værd.

Litteraturlisten siger rigtig meget om hvilket niveau opgaven bevæger sig på. De fleste censorer har læst den samme litteratur som dig og kender indholdet og kan derfor dels se hvad du har valgt og dels hvordan du bruger litteraturen.

Så har du en litteraturliste med få og ”lette” bøger/artikler og/eller mange uvidenskabelige net baserede henvisninger skaber du nok ikke de bedste forventninger hos censor. Omvendt kan mange og svære bøger, der ikke bruges i opgaven skuffe censorerne.

Kildehenvisningsmetode og den gode skriftlige opgave.

Husk også at bruge den rigtige kilde henvisningsmetode. Den mest anerkendte er APA -metoden:

• Apa-format med en forfatter:

APA -format: En forfatter	Forfatterens efternavn, Første initial. (År). Bogtitel (Edition). By, Land/Stat: Udgiver.
EKSEMPEL	Ibrahimovic, Z., Lagercrantz, D., & Urbom, R. (2012). I Am Zlatan Ibrahimovic. New York, NY: Penguin Books.

• APA-format med To forfattere

APA-format: To forfattere	Forfatterens efternavn, Første initial. & Forfatterens efternavn, Første initial. (År). Titel på artikel. Journal titel, Volumen nr.(Oplag nr.), Sidetal. doi:Nummer
Eksempel	Messi, L., & Alves, D. (2014). To score is an art. Journal of Soccer, 3(2), 24-28.

• APA-format og artikel med link.

APA-format: Artikel med link	Forfatterens efternavn, Første initial. (År, dag måned). Titel på artikel [Type af internetkilde hvis muligt]. Lokaliseret den, dag måned, År, fra http://URL
Eksempel	Ogden, M. (2014, 23. Oktober). Bayern Munich winger Arjen Robben says Jose Mourinho and Louis van Gaal honed his mind and body. Lokaliseret den 31. Juli, 2015, fra http://www.telegraph.co.uk/sport/football/teams/bayern-munich/11183705/Bayern-Munich-winger-Arjen-Robben-says-Jose-Mourinho-and-Louis-van-Gaal-honed-his-mind-and-body.html

• Hvis kilden har flere forfattere.

Angiv altid alle kildens forfattere i litteraturlisten. I forhold til rækkefølge skal du bruge den rækkefølge – kilden selv bruger.

Begynd altid med forfatterens sidste navn efterfulgt af et komma og initialerne i forfatterens fornavn(e). Hvis forfatteren har et mellemnavn (f.eks. Meier) skal dette angives efter initialerne. Hvis en kilde har mere end en forfatter, sæt da komma mellem forfatternes navne. Sæt ampersand (&) før den sidste forfatters navn og punktum efter.

Eksempel: Forfattere i litteraturlisten

Robben, A. (2013).

Robben, A., & Huntelaar, K. –J. (2013).

Robben, A., Huntelaar, K. –J., & Bommel, M. van. (2013).

Eksterne links.

1. Pentagonmodellen: Opgaven i modelform: https://dengodeopgave.dk/redskaber/pentagonen/

2. Undgå sprogfejl i dit bachelorprojekt og speciale: https://samfundslitteratur.dk/skriv-opgaver-p%C3%A5-p%C3%A6dagoguddannelsen

3. Kom igennem dit speciale eller bachelorprojekt: https://studerendeonline.dk/studie/200126/10-rad-til-speciale-eller-bachelorprojekt/

4. Kom helskindet i gennem projektskrivningen: https://studerendeonline.dk/studie/200121/kom-helskindet-igennem-projektskrivningen/

5. Kom igennem dit speciale eller bachelorprojekt. https://nyuddannet.dk/page/1132/kom-igennem-dit-speciale-eller-bachelorprojekt/

6. Læreruddannelsen. Her er de syv bedste bachelorprojekter: https://www.folkeskolen.dk/595447/her-er-de-syv-bedste

Interne links.

1. Opgaven til 12: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/wp-admin/post.php?post=349&action=edit

2. Læseteknik: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/vanskeligheder-med-at-laese-svaere-tekster/

3. Notatteknik så du husker og læser bedre: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/noter-skaber-overblik-og-ro/