1.Demokratisk dannelse – foreskrivende og beskrivende idealer.
Først en arbejdsdefinition af begrebet dannelse: Bevidste overvejelser og bestræbelser i forhold til formning og skabelse af mennesker.
Det drejer sig derfor dels om de overvejelser og forudsætninger som bør være tilstede eller er til stede i forhold til formningen af mennesker og dels det som formningen retter sig imod – dannelsesidealet eller formningsidealet.
Man kan også forstå begrebet dannelse i forhold til socialisering. Dannelsen foregår som det, man forventer, der skal ske med det menneske eller de mennesker , der indgår i dannelsen/formningen.
Dannelse har et afklaret og begrundet formål, indhold og metode, der er tilgængeligt og kan diskuteres med argumenter.
Socialisering derimod, er den formning, som former mennesker uden, at det umiddelbart er tilgængeligt, hvad formålet er med formingen og hvorfor og hvordan det sker. Socialisering foregår som en mere skjult eller ikke-intenderet formning af mennesker eller det sker “bag om ryggen på mennesker”. Det betyder ikke , at man ikke kan forstå, det som foregår utilsigtet, men at det kræver analytisk videnskabelig viden og færdigheder for at afsløre, forstå og forklare, hvad der sker, hvorfor det sker og hvordan det sker (sociologi).
Det er f.eks. vanskeligt at forstå, hvad der sker med et barn, der indtræder i et skoleforløb uden at begge aspekter er med. På den ene side bør skolelovgivningen, give alle lige muligheder for indgå i undervisningen og skabe forudsætningerne for et frit valg med hensyn til fremtidig uddannelse og arbejde (dannelsesidealet) på den anden side, er skolen utilsigtet med til at selektere børnene efter i hvor høj grad, de er i stand til at honorere skolens krav (socialiseringsdelen). Nogle børn klarer sig bedre i skolen end andre og dem, der klarer sig bedst, vil også få de bedste uddannelser og de mest attraktive og vellønnede stillinger. Og dermed også en højere materiel velstand end dem, der ikke klarer sig så godt.
Foreskrivende ideal.
Det er noget, som man bør stræbe og rette sig efter som et ideal. Det er et ”bør” frem for et ”er”. Demokrati og demokratisk dannelse, hviler derfor også på en række forudsætninger og kriterier, som et man bør rette sig efter fordi der er gode grunde til det.
Og det er disse gode grunde og deres argumenter, der er værd at undersøge for at få en forståelse af demokrati, demokratisering og demokratisk dannelse.
Og allerede med ordrene gode grunde, argumentation og argumenter er banen kridtet op: Det er fornuften eller rationaliteten, der er i centrum, som den bagvedliggende instans, vi sætter vores lid til for at forstå og gyldiggøre demokrati som styreform og pædagogisk dannelsesideal.
Demokratisk dannelse er også etisk dannelse.
På denne måde er demokrati og demokratisk dannelse også etisk og moralsk funderet. Det er bedre og mere rigtigt end noget andet og det er det fordi der er gode grunde og argumenter for det.
Eller med andre ord: Hvorfor er demokrati en god og retfærdig styreform (det politisk filosofiske aspekt)? Og hvad er det for en dannelse, der muliggør, at demokrati som dannelsesproces, dannelsesideal og praksis er værd at stræbe efter (det pædagogiske aspekt) .
Eller formuleret på en anden måde. Den overordnede sammenhæng og problemstilling mellem demokrati som styreform (det politisk filosofiske aspekt) og demokratisk dannelse (det moralfilosofiske aspekt) er:
“Hvilken dannelse skal der til for at tilfredsstille spørgsmålet: Hvorfor skal man bøje sig for en fælles politisk styreform (demokratiet) samtidig med at man kun har moralsk pligt til overholde den styreform, man giver sig selv (det moralfilosofiske aspekt)”
Demokrati og følelser.
Men demokrati handeler også om følelser og det at stemme med følelser, derfor har jeg også indsat nogle link nederst i artiklen, der berører dette aspekt.
2. Det beskrivende dannelsesideal. Luhmann og demokrati.
I modsætning hertil opfatter systemteoretikeren Niklas Luhmann, det helt anderledes. Demokrati forstået som en offentlighed, der bør integrere fælles forestillinger via samtale og indbyrdes dialog med henblik på at indrette et demokratisk fælleskab som retsstaten, findes ikke mere, det er umoderne.
Samfundsudviklingen og den moderne danske retsstat kan ikke længere forstås ud fra demokratisk samtale og dialog med henblik på fælles forståelse dvs. som et foreskrivende bør, men et beskrivende er fordi det moderne samfund, har medført en udspaltning, så det i dag er splittet op i forskellige funktionelle systemer, der især opererer og opretter sig selv ved at adskille sig fra hinanden og lukke om sig selv.
Det politiske system opretholder sig selv og lader sig kun påvirke gennem kommunikation, der drejer sig om ”magt”. Magt er den kode eller det ” symbolske medie” som det politiske system forstår.
Det pædagogiske system opererer via mediet ”barnet”. Familien via mediet kærlighed.
Pointen er nu, at offentligheden ikke forener, integrerer eller styrer systemerne direkte. Systemerne lader sig nemlig kun påvirke indirekte. Kun den kommunikation, som systemet selv arbejder med og forstår, kan give anledning til fortsat kommunikation. Luhmanns systemer fungerer/styres ikke efter et demokratisk princip om samtale og argumenter fordi systemer kun tillader bestemte argumenter eller argumentationsformer, der er i overensstemmelse med de koder som styringsmedie tillader. Systemer filtrerer kommunikation, hvilket er forudsætningen for dets funktion og opretholdelse.
Demokrati er for Luhmann mere et udtryk for at systemerne fungerer optimalt i deres lukkethed via specialiseret kommunikation.
Sprogets eller samtalens iboende formål er ikke enighed blandt de berørte parter i et fællesskab, der ønsker at slutte sig sammen. Sproget eller samtalen er ”blot” specialiseret kommunikation (koder), der muliggør, at systemer opretholder deres egen eksistens (sproget er en særlig slags mad/føde for systemerne).
Interne link.
Hvad er demokrati: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/hvad-er-demokrati/
Demokratibogen: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/demokratibogen/
Wolfgang Klafki og demokratisk dannelse: https://xn--online-studiehjlp-5rb.dk/wolfgang-klafki/
Eksterne link.
Medborgerskab og demokratisk dannelse: https://emu.dk/sites/default/files/2019-09/Thomas%20Rasmussen%20Demokratisk%20medborgerskab.pdf
Demokratisk dannelse i folkeskolen. Bachelorprojekt (RUC): https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/57564476/Demokratisk_dannelse_i_folkeskolen.pdf
Demokratisk dannelse. Folkehøjskolernes Forening (FFD) – 2014/2015. Viden og opgaver: http://Folkehøjskolernes Forening (FFD) har gennemført i 2014/2015
Demokratiet er truet af følelser: https://www.information.dk/moti/2017/01/demokratiet-truet-foelelser
Kristina Jessen Hansen. Følelser i politik. En ny tilgang til at forstå politisk adfærd: https://politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/early_view/jessen.pdf
Opdragelse: https://sociologiskforum.dk/ordbog/opdragelse/302